FCK-svensker: Danskerne elsker at rose sig selv

Ludwig Augustinsson har lagt mærke til, at danskere generelt er selvsikre og gerne snakker højt om egne evner – i modsætning til svenskerne

PRAG (Ekstra Bladet) I morgen aften går det løs.

Den længe ventede semifinale mellem Danmark og Sverige ved U21-EM sparkes i gang i Prag. To nationer, der ligner hinanden på mange punkter – men man skal ikke tage fejl – der er også forskelligheder.

Se også: Bomber-Brock vil sende Sverige på ferie

Dem udpeger FC Københavns stærke venstreback Ludwig Augustinsson, som også huserer på det svenske U21-landshold.

- Noget af det, jeg har lært, efter at jeg er kommet til den danske liga, er, at danskerne generelt er meget selvsikre omkring deres egne evner. Det virker som om, at i svensk fodbold skal man passe på med at stikke næsen for langt frem, men i dansk fodbold må man gerne sige, at man er den bedste. Det er okay at sige, at man skal overtage en plads, fordi man er bedre, siger han og tilføjer:

- Jeg er opvokset med, at man skal præstere på banen, før man snakker højt om sine egne evner.  

I den danske presse og blandt nogle af de danske spillere er der fin tilfredshed med, at det er svenskerne – og ikke italienerne eller portugiserne – der står på den anden side i semifinalen lørdag aften.

Se også: Fischer: Hvorfor skulle Sverige være drømmemodstanderen

Men de svenske spillere græder heller ikke snot over at møde Danmark.

- Det bliver ret sjovt at møde Danmark, nu hvor jeg selv spiller i Superligaen. Overordnet set er det også en god modstander for os, for Tyskland er et bedre hold end Danmark. Det fik vi et tydeligt bevis på i deres indbyrdes kamp i gruppen.

- Det virker som om, at danskerne er små favoritter mod os - i hvert fald når de selv snakker om kampen -men jeg vil sige, at det er meget lige. De vil sikkert have bolden mest i kampen, men det passer os fint med vores direkte spil - det bliver spændende lørdag, siger han.

__________________________________________________________________________

Husk, at Ekstra Bladet Sport er kommet på Snapchat. Add os med navnet 'ebsport'. Vi snappes ved!

74 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere