Fischer sviner fans: Det var en skandale

Viktor Fischer mener, at de svenske fans viste sig fra deres mest respektløse side, og så peger han på, at John Guidetti har lov at juble, for han har været en taber i de seneste år

Viktor Fischer flår trøjen af efter kampen, og han sviner de svenske fans til (Foto: Lars Poulsen)
Viktor Fischer flår trøjen af efter kampen, og han sviner de svenske fans til (Foto: Lars Poulsen)

Danmark tabte i aftes 1-4 mod Sverige ved U21-slutrundens semifinale. Svenskerne var i overtal på tilskuerpladserne, og inden kampen benyttede de chancen for at buhe og pifte under den danske nationalsang.

En gestus, som virkelig forarger den danske stjerne Viktor Fischer, der kun fik de sidste sekunder på banen, da det hele var afgjort.

- Vi skal være rigtig stolte som danskere over, at vi ikke buh'er under modstandernes nationalsang. Det håber jeg aldrig nogensinde, at vi kommer til at opleve. Det er noget af det mest respektløse, man kan komme ud for, siger Fischer til Ekstra Bladet.

Se også: Sverige indrømmer trick: Sådan snød vi Danmark

- Vi skal være rigtig, rigtig, rigtig stolte og glade på vores tilskueres vegne over, at vi ikke buh'er under modstandernes melodi. Det er en skandale, siger Fischer.

- Men var det med til at kyse jer?

- Nej, slet ikke. Men det var en motivationsfaktor. Måske var det kun os ude på bænken, der lagde mærke til det, men det skal ikke komme an på det, siger Fischer.

Efter kampen var svenskernes stjerne John Guidetti fremme og sige, at danskerne var det dårligste hold, de havde mødt i turneringen. Det trak han siden tilbage, men Guidetti holdt fast i kritikken af, at danskerne inden kampen talte nedladende om svenskerne.

Viktor Fischer ønsker dog ikke at svare Guidetti igen, og så alligevel lidt.

- Denne slags spillere er altid interessante. Han er en god spiller og altid motiveret. Det var et godt svensk hold, siger Fischer.

Se også: Bendtner som van Persie: Fanger vildt dyr på ferie

- Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg var en af de danskere, der var meget fokuseret på denne kamp, fordi vi skulle Sverige og ikke Italien eller England, siger Fischer.

- Jeg var virkelig motiveret, så han kan ikke bruge den mod mig, men han kan snakke, for han er dagens vinder. De seneste år siden Feyenoord-tiden har han været den store taber, så nu kan han nyde sejren, siger Fischer.

Viktor Fischer er utilfreds med de svenske fans' opførsel (Foto: Lars Poulsen)
Viktor Fischer er utilfreds med de svenske fans' opførsel (Foto: Lars Poulsen)
 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere