Højbjerg: Ved drengene, hvordan de bliver som Robben?

Den danske midtbanespiller satte spørgsmålstegn ved, om nogle af hans holdkammerater ved, hvor meget der skal ofres for at nå op det allerhøjeste niveau

Forventningerne var store til det danske U21-landshold til EM-slutrunden i Tjekkiet – både fra medierne og spillerne selv. Og de forventninger blev ikke mindre, da danskerne endte på duksepladsen i deres gruppe foran stærke nationer som Tyskland og Serbien.

Men det der skulle blive den helt store triumf, endte i stedet i en slem og tung skuffelse, da Sverige resultatmæssigt tæskede de unge danskere med hele 4-1 i semifinalen lørdag aften.

Pierre-Emile Højbjerg var som alle de danske spillere ekstremt skuffet over det store nederlag og understregede, at de rød-hvide kunne lære meget af den svenske skuffelse.

Som hold – men også på det individuelle plan. Bayern-spilleren satte nemlig spørgsmålstegn ved, om nogle af hans U21-holdkammerater i realiteten vidste, hvor meget man skal ofre for at komme helt til tops i fodboldverden.

- Potentialet til at få en masse topspillere i Danmark er der. Men spørgsmålet er bare, om nogle af drengene ved, hvor hårdt man skal arbejde. Hvor meget det kræver at blive lige så dygtig som Arjen Robben.

Se også: Svensk U21-stjerne: Undskyld min hån, Danmark

Se også: Sveriges stjerne: Danmark viste disrespekt

- Hvor meget man skal ofre af sit liv og af sig selv. Af sit hjerte. Det kræver blod og sved. Der er et stykke vej derop. Danmark er et lille land, hvor vi ikke kan tage det for givet.  Vi skal arbejde mere for det, sagde han efter opgøret og tilføjede:

Vi skal vide, at vi har potentialet til at nå rigtig langt og opnå noget stort i den her fodboldverden. Men der er stadig lang vej endnu op til de allerbedste, hvor vi drømmer om at være, understregede han.

Hvordan vil du selv vurdere din egen præstation hernede?

- Jeg er ambitiøs, og jeg vil altid gerne blive bedre, svarede den 19-årige dansker, før han traskede ud i spiller-bussen sammen med resten af den nedtrykte trup.

Se også: Skuffet landstræner: Føler verden falder sammen

Se Jess Thorup forsvare sine valg til startopstillingen her:

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere