Kæmpe-optur: Nu bliver U21-drengene klar

Til semifinalen kan landstræner Jess Thorup sætter sit hold ud fra en fuld trup

PRAG (Ekstra Bladet): Landstræner Jess Thorup konstaterede efter gruppe-triumfen ved U21-EM, at holdet stadig havde mere at hente, før de rammer topniveauet.

Det skal tages helt bogstaveligt. Danmark vandt gruppen, selv om kampen mod Tyskland blev tabt. Til gengæld formåede vi at slå både Tjekkiet og i aftes altså Serbien, som tyskerne ikke kunne knægte.

Spillet i Tjekkiet har bestemt ikke været så flydende, som eksempelvis den sidste testkamp mod Sverige.

- Vi spiller mod syv andre hold, der er blandt de bedste i Europa. Der er naturligvis forskel på at møde Serbien og Andorra. Det her er en EM-slutrunde, og alle giver hvad de har. Det er på et højt niveau, og der er også noget nervøsitet, der spiller ind.

Jannik Vestergaard viste sit værd i den nervepirrrende gruppefinale mod Serbien. Han var dog ikke alene om at stråle tirsdag aften. (Foto: Lars Poulsen) U21EM - 23. jun. 2015 - kl. 23:07 Tre spillere strålede på vejen mod EM-semifinalen

- Men vores fornemmelse er, at vi kan spille bedre, vi kan sagtens lægge på, sagde Yussuf Poulsen, der selv har været præget af den skade, som han fik i landskampen mod Serbien i Parken for 11 dage siden.

- Jeg synes, jeg havde de bedste ben, jeg har haft indtil nu i turneringen, og det mener jeg også var til at se derinde. Jeg fik godt nok nogle blå mærker fra mødet med de serbere, men det er ikke galt, sagde han med et smil.


Se Yussuf Poulsens kommentar til sejren herover (foto: Lars Poulsen)

Yussuf Poulsen har kæmpet med en skade, han pådrog sig mod Serbien i Parken for halvanden uge siden. (Foto: Lars Poulsen)
Yussuf Poulsen har kæmpet med en skade, han pådrog sig mod Serbien i Parken for halvanden uge siden. (Foto: Lars Poulsen)
 

Og den opturs-melding er samtidig den altoverskyggende opmuntring, der følger oven på gruppe-triumfen.

For Jess Thorups handlefrihed har været hæmmet af, at hans trup har været anskudt i middelsvær grad.

Tre spillere i truppen har behov for særlig opmærksomhed, da de kommer fra langvarige skader - Viktor Fischer, Pione Sisto og Lasse Vigen Christensen.

Dertil kommer Uffe Bechs skade fra kampen mod Sverige, Emil Berggreens lægskade, Yussuf Poulsens knæproblemer fra Serbien - og nok så graverende udmattelsen til Pierre-Emile Højbjerg.

Det har givet nogle hensyn at tage for Jess Thorup, som indvirkede på holdkortet mod Tyskland, der vel i praksis blev 'solgt,' da både Fischer og Højbjerg blev bænket - sidstnævnte endda hele kampen.

Yussuf Poulsens melding om klar fremgang er en strømpil for hele truppen, der virker stærkere og stærkere for hver dag på et tidspunkt, hvor kampprogrammet med tre kampe på en uge sætter spor.

Se også: Glad EM-træner: Vi har været meget igennem

Og for at det ikke skal være løgn, så satser forsvarsfyrtårnet Frederik Sørensen på at være klar oven på sin forstrækning

- Jeg håber på at være klar til semifinalen. Det er det vi sigter efter, siger han til Ekstra Bladet.

Det betyder, at Jess Thorup for første gang ser ud til at kunne vælge fra en fuld trup i semifinalen - ikke dårligt.

Se også: Fed historie, gutter


Se Jess Thorups kommentar til sejren (foto: Lars Poulsen)

Tyskland måtte nøjes med 1-1:

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere