Kedelig vej til EM for danske talenter

Danmarks modstandere i den kommende U21-kvalifikation er fundet. Turneringen starter til efteråret

Pierre-Emile Højbjerg er født i 1995 og har dermed muligheden for at være med i EM-kvalifikationen for U21-landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
Pierre-Emile Højbjerg er født i 1995 og har dermed muligheden for at være med i EM-kvalifikationen for U21-landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Den kommende danske U21-generation i fodbold får set en del til Østeuropa, når Jess Thorups landshold til efteråret skal forsøge at kvalificere sig til EM i 2017.

Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har torsdag trukket lod til den næste EM-kvalifikation, og her er tre af de danske modstandere fra den østlige del af Europa.

Danmark er havnet i pulje med Rumænien, Bulgarien, Albanien, Wales og Luxembourg, og i modsætning til de senere års EM-kvalifikationspuljer er gruppevinderen denne gang direkte kvalificeret til EM, der i 2017 skal foregå i Polen.

Tysk fodbold - 5. feb. 2015 - kl. 09:06 Sjældne scener efter giganternes nye chok-nederlag

Se også: Højbjergs Augsburg sejrede over giganterne

Det skyldes, at slutrunden bliver udvidet fra otte til 12 hold. De ni gruppevindere ryger til EM, mens de fire bedste toere skal spille playoff om to pladser. Værtsnationen får den sidste plads.

Danmark og Bulgarien var også i pulje med hinanden i den seneste EM-kvalifikation, og her vandt danskerne begge opgør. Det blev 3-2 på udebane og hele 7-1 på hjemmebane i Aalborg.

Se også: Tysk trænerlegende er død

Spillere, der er født efter 1. januar 1994, er spilleberettiget i den kommende U21-generation, og dermed kan Thorup igen råde over en lang række af de spillere, der har kvalificeret Danmark til sommerens EM i Tjekkiet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere