Landstræner: Derfor spillede Højbjerg ikke

Kampens forløbbetød, at Højbjerg blev på bænken– og så gav driblekongen Yuones Danmark megaproblemer, sagde Jess Thorup efter 3-0-nederlaget

PRAG (Ekstra Bladet): Den ellers normalt så smilende Jess Thorup havde det alvorlige ansigt på efter snitteren mod Tyskland.

- Vi var ok med bolden op til den sidste tredjedel af banen, men derefter havde vi ikke kvalitet nok. Kig på det tyske hold og så kunne man se, at de havde kvalitet i den del af spillet, sagde Jess Thorup og fortsatte med at rose det tyske mandskab.

- Jeg ser deres fire forreste er skarpere end vores fire forreste. De første 20 minutter får vi presset dem fint, men vi skal være dygtige til at score på de hele eller halve chancer, vi trods alt får.

Se også: Dansk makværk: Så mange fejlede

- Var det rigtigt at spare Pierre-Emile?

- Jeg stillede det stærkeste hold. Pierre kunne ikke spille 90 minutter, så jeg troede, at vi kunne holde et resultat til de sidste 30 minutter og så sætte ham ind. Han varmede faktisk også op, men da vi så er bagud 3-0, så kom han ikke ind, lød det fra Thorup på Eden Stadion

- Hvor rundtosset var Alexander Scholz, da han sad i omklædningsrummet?

- Hmm, ja vi havde kigget på både Amin Younes, Kevin Volland og Bittencourt og vidste, de ville skabe problemer for os, men specielt Yuones gav os megaproblemer.

Se også: Danmark fik helvede i Eden

- Alexander Scholz, vil jeg vurdere, er den bedste defensive mand-mod-mand-spiller i truppen, så når ikke han kunne klare Yones, så er der ingen i truppen, der kan, sagde Jess Thorup.

Som alle andre måtte han også løfte på hatten for tyskernes fodboldmaskine og det var også, hvad han sagde til spillerne efter kampen.

- Som jeg sagde til spillerne, så er det også ok at anerkende modstanderne. Men i dag viser Tyskland, at de er favoritter i denne turnering. Vi havde den første matchbold – og nu venter den næste . Det vil vi fokusere på, og havde vi hjemmefra sagt, at vi selv kunne afgøre det i den sidste kamp, så havde vi været godt tilfredse, lød det fra den danske U21-landstræner efter et af de få sjældne nederlag, han har oplevet med mandskabet.

Se højdepunkterne fra kampen her:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere