Landstræner langer ud efter stjernen og buhende svenskere

Sveriges U21-landstræner utilfreds med tilskuernes opførsel i semifinalen mod Danmark

Håkan Ericson på søndagens pressemøde. (Polfoto)
Håkan Ericson på søndagens pressemøde. (Polfoto)

Det er usportsligt og dermed noget, man bare ikke gør før en landskamp.

Sådan havde de danske spillere (og sandsynligvis mange tv-seere herhjemme) det med de svenske fans' buh-råb og piften under nationalmelodien ved EM-semifinalen lørdag aften i Prag.

Og sådan havde Sveriges landstræner Håkan Ericson det.

- Vi tillægger 12., 13. og 14. manden på lægterne stor værdi. Uden dem var vi ikke kommet så langt i turneringen. Men jeg siger til alle, at man skal respektere modstanderens nationalmelodi og ikke afbryder med råb undervejs.

- Det falder tilbage på Sverige og holdet, så jeg håber, alle respekterer det i de minutter, det står på, sagde Ericson søndag.

Blandt de danske spillere, der var irriterede over den svenske opførsel var Viktor Fischer, der efterfølgende sagde følgende til Ekstra Bladet:

- Vi skal være rigtig stolte som danskere over, at vi ikke buh'er under modstandernes nationalsang. Det håber jeg aldrig nogensinde, at vi kommer til at opleve. Det er noget af det mest respektløse, man kan komme ud for.

Se og hør de svenske fans under den danske nationalmelodi her

Skal gøre tingene med stil
Også stjernespilleren John Guidetti fik en løftet pegefinger efter det meget omtalte interview efter kampen, hvor han langede ud efter det danske hold - udtalelser Guidetti dog selv undskyldte for senere.

- Jeg bryder mig ikke om det, jeg mener, man skal vise respekt for alle hold, også når man har tabt. At være en vinder handler om at gøre tingene med stil - både når man vinder og taber. Jeg har dog forståelse for, at det kan smutte, når man er stresset. John er en type, der tit er oppe i højt tempo, men han er samtidig et varmt og forstående menneske, så jeg tror ikke, det var ondt ment. Jeg foretrækker dog, at man holder stilen så længe som muligt, sagde den svenske landstræner.

Guidetti var blandt andet ude og sige, at Danmark var det hidtil dårligste hold, Sverige har mødt i turneringen.

Sverige vandt som bekendt kampen hele 4-1 og møder tirsdag aften Portugal i finalen.

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere