Sejrsvante Portugal fik skovlen under England

Portugals stærke U/21-landshold vandt 1-0 over Harry Kane og England torsdag aften

Harry Kane og England formåede ikke at få point ud af mødet med Portugal ved U21-EM. (Foto: PA Photos)
Harry Kane og England formåede ikke at få point ud af mødet med Portugal ved U21-EM. (Foto: PA Photos)

Portugal var helt suveræne i kvalifikationen til EM, hvor holdet som det eneste vandt samtlige sine kampe. Det gør også portugiserne til den måske største favorit til at løbe med U/21-titlen.

Torsdag vandt Portugal også åbningskampen i gruppen, da det blev til en 1-0-sejr over England i en meget chancerig og underholdende kamp.

Afgørelsen faldt efter 57 minutter, da Sporting Lissabons Joao Mario efter oplæg af Bernardo Silva ekspederede bolden i det engelske mål og sikrede Portugal en fin åbning på EM.

England havde en række store profiler med i kampen med Tottenhams Harry Kane som den største, og Three Lions spillede også en udmærket kamp, men kom altså ikke på pointtavlen i første forsøg.

Tidligere torsdag vandt Sverige 2-1 over Italien i gruppens anden kamp.

John Guidetti bragte Sverige på 1-1 mod Italien, inden Isaac Kiese Thelin afgjorde affæren til skandinavernes fordel. (Foto: AP) U21EM Sverige leverer U21-sensation i rødt drama

Jess Thorup mener, at den forfærdelige halvleg mod Tjekkiet og det store comeback var et vigtigt wakeup-call for holdet. Foto: Lars Poulsen U21EM Dansk succes-træner: Vi var fejet helt ind under gulvtæppet

1 kommentar
Vis kommentarer