Sisto: Den fik en med stivtåen

Den danske matchvinder erkender, at hans mål til 2-1 nok ikke vinder skønhedspriser

Han kan det der med at blive skiftet ind og score afgørende mål. Bare spørg i FCK…

Pione Sisto – naturligvis – blev matchvinder for det danske U21-landshold i EM’s åbningskamp mod de tjekkede tjekkiske værter, og den vævre mand fra Tjørring scorer muligvis hverken teknikpriser eller pokalen får årets mål for sin afgørende aktion.

Men mål scoret på tåfisere er også mål! Og det her et helt vidunderligt et af slagsen.

- Den fik vist en med stivtåen, og så kan man jo mene  om den scoring, hvad man vil. Men ind kom den, og det var selvfølgelig det vigtigste, siger en lettet og smilende Pione Sisto til TV3 Sport efter en kamp, hvor han erstattede Viktor Fischer efter en lille time.

Se også: PRAGtfuldt dansk EM-comeback - se målene her

- Der kommer en bold ind over, og jeg tror, det er Andreas Christensen, der dygtigt får den med sig, og så lander den hos mig, siger FCM-angriberen.

Han erkender blankt, at sejr i den første kamp i den grad åbner turneringen for et dansk hold, der i næste runde kommer ud for en barsk challenge i form af de tyske favoritter.

- Vi spillede ikke så godt i første halvleg, og vi var heller ikke tilfredse, men vi fik ændret på nogle ting og bragt noget friskhed ind i spillet efter pausen. Ud over målet skabte vi jo også andre chancer, pointerer Pione Sisto.

Se også: Efter dansk comeback-sejr: Se hvem der strålede og skuffede

Han understreger, at han stadig ikke er klar til at spille 90 minutter for fuld damp efter sin lange skadespause. Men hvad gør det, hvis han kan garantere en kasse hver gang, han bliver sendt ind som indskifter.

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere