Stort EM-boost: Højbjerg og Fischer får grønt lys

Brikkerne begynder at falde på plads omkring truppen til U21-slutrunden

Her kan du få vurderingen af, hvor meget profilerne styrker U21-landsholdet

Så ligger det fast. Pierre-Emile Højbjerg vender tilbage til U21-landsholdet og giver de danske muligheder ved EM i Tjekkiet et kæmpe-boost.

U21-landstræner Jess Thorup fik i sidste uge Bayern-talentets håndslag på, at U21-slutrunden står i kalenderen. Og nok så vigtigt, så har midtbane-profilens nuværende klub, Augsburg, nikket ja til at frigive sin spiller til slutrunden.

- Det er selvfølgelig klart, at frem til landskampen mod Serbien, så er Pierre-Emile Højbjerg 100 procent fokuseret på opgaven med Morten Olsen. Men efter det så er vender han tilbage og spiller EM-slutrunden med U21-landsholdet, afslører Jess Thorup over for Ekstra Bladet og skriver dermed i praksis det første navn ind i truppen.

Jess Thorup var sidste tirsdag et visit i Augsburg, hvor han fik snakket med både træner Markus Weinzierl, sportsdirektør Stefan Reuter - og naturligvis Pierre-Emile Højbjerg selv.

- Det var et besøg i stil med mine besøg rundt om i Superliga-klubberne, hvor det handler om at få en føling med klubbens takter og planer, og de finder også ud af, hvordan jeg tænker. Og jeg fik klart indtrykket, at Augsburg glæder sig vildt meget til at U21 EM. De skal jo også selv ned og se på, siger Jess Thorup. Han varslede samtlige udenlandske klubber med potentielle spillere til U21-slutrunden i marts ved at fremsende U21-landsholdets kalender frem mod EM.

Jannik Vestergaard har fået en god start på opholdet i Werder Bremen med fast spilletid i forsvaret. Nu risikerer han en længere pause. (Foto: AP) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 08:30 Dansk EM-håb brutalt sparket ned: Risikerer operation

Se også: Kometen Højbjerg: DBU-konflikt er noget useriøst pjat

Besøget i Augsburg var en opfølgning på den henvendelse og var det første stop på en midtuge-rundtur, der også sendte Jess Thorup forbi Braunschweig og Bremen, hvor angriberen Emil Berggreen og forsvars-fyrtårnet og U21-anfører Jannik Vestergaard huserer til daglig. Sidstnævnte blev i søndagens kamp voldsomt skadet og skal skannes mandag. Læs mere om det her

Rundturen skulle eliminere den lille frygt, der lurer omkring trup-sammensætningen til U21 EM.

For slutrunden er placeret på kampdatoer som ikke indgår i den internationale kamp-kalender. Det betyder, at klubberne skal acceptere spillernes udflugt til Tjekkiet, fordi det får indflydelse på spillernes muligheder for at afholde ferie - og dermed griber det også ind i forberedelserne til næste sæson, da spillerne kommer senere i gang.

Se også: Pierre-Emile Højbjerg i kamp mod uret

- Det er ikke fordi, at jeg kommer med hatten i hånden. Sådan skal det ikke opfattes. Klubberne er nærmest lige så interesserede i det her, som vi er, da det gavner spillernes udvikling utrolig meget.

Har du også grønt lys fra Bayern München omkring Pierre-Emile? Hans lejeaftale i Augsburg udløber jo, og så bliver det i princippet hans opstart i Bayern, der bliver påvirket.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen tyske klubber, der vil stille sig på tværs, når vi nu skal møde dem ved EM. Jeg oplever ikke nogen modvilje mod det her, konstaterer Jess Thorup.

Men den lille uvished omkring klubbernes holdning til at frigive spillere til EM skal alligevel endegyldigt elimineres. Derfor venter nok en europæisk rundtur i denne uge, hvor turen går til Amsterdam, Liege og Leipzig.

Første stop bliver Amsterdam, hvor Viktor Fischer netop er blevet klar igen efter et års pause. Og selv om han tidligere har været inden omkring det rigtige landshold, så er han bestemt også i spil til U21 EM - og Frank de Boer sagde allerede fredag, at han meget gerne ser Viktor Fischer spille i Tjekkiet.

- Det vil være en fordel for Viktor Fischers fitness at spille U21 EM, sagde Frank de Boer på en presse-konference op til kampen mod Breda.

Største problem med at få spillere fri til EM kan ligge i England, hvor Lasse Vigen Christensen lige nu kæmper for at blive skadesfri og Jores Okore stort set har spillet uafbrudt siden han blev kampklar efter sin korsbåndsskade. Klubber i England har tidligere presset unge spillere til at vælge U21-landsholdet fra til slutrunder. 

Se også: Målscorer Højbjerg: Vi er selv ude om det

 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere