Svensk spiller håner Danmark: I er Brasilien

Alexander Milosevic giver ikke meget for de danske spillere og pressen, der ser Sverige som en ønskemodstander

Svenskeren Alexander Milosevic, her i en hård glidende tackling, udtaler sig temmelig sarkastisk før semifinalen mod Danmark. (Foto: AP)
Svenskeren Alexander Milosevic, her i en hård glidende tackling, udtaler sig temmelig sarkastisk før semifinalen mod Danmark. (Foto: AP)

Danmark er i U/21 EM-semifinalen, hvor en nabokrig er i vente mod arvefjenderne fra Sverige. Mon ikke Jess Thorup og co. havde solgt netop dette scenarie før slutrunden i Tjekkiet, og tilfredsheden med modstanderen er da også til stede i den danske lejr, mens den især hersker i den danske presse.

Peter Schmeichel er ifølge Daily Mail blandt de mest indflydelsesrige personer i Premier Leagues historie (Foto: AP) Premier League Blandt Premier Leagues største: Schmeichel i fornemt selskab

En optimisme som de svenske spillere dog ikke giver meget for. Tidligere har den svenske storprofil John Guidetti meldt, at han glæder sig til at møde 'mægtige' Danmark, mens holdkammeraten Alexander Milosevic nu følger trop. Med ganske tydelig sarkasme går den svenske spiller mod sammenligninger med de brasilianske stjerner:

- Vi møder vel Europas svar på Brasilien. Det skal nok blive rigtig sjovt, og vi må sige, at Danmark er kæmpe store favoritter i den her kamp. Det må vel være den bedste årgang, de nogensinde har stillet med, siger svenske Alexander Milosevic til Sydsvenskan og fortsætter sin sarkasme:

(Foto. Lars Poulsen) U21EM Jess Thorup ser frem til større nåleøje ved U21-EM

- Når nu Danmark er lige så gode som Brasilien, minder vi nok mest om Chile. Vi har nogle gode individualister, men det er holdet, der bærer os frem. Vi er en sammensat gruppe, som ikke ret mange har haft forventninger til. Vi er dog nødt til at arbejde videre, for der venter os en svær kamp. Det bliver en tæt affære, men motivationen er i top. Vi har ventet på denne chance, siden vi kom hertil før slutrunden, udtaler den svenske spiller.

Situationen, hvor Nicolai Brock-Madsen udligner til 1-1 for Danmark i den sidste testkamp før EM - mod netop Sverige. I den kamp havde de svenske forsvarere ualmindelig svært ved at styre Randers-angriberen, der også scorede til 2-1. (Foto:  Lars Poulsen) U21EM Bomber-Brock vil sende Sverige på ferie

Danmark og Sverige mødes lørdag aften klokken 21:00.

88 kommentarer
Vis kommentarer