Thorup afslører: Han er min førstekeeper

FCK-reserven Jakob Busk skal vogte buret under EM-slutrunden

Det er Jakob Busk, der er landstræner Jess Thorups foretrukne mellem stængerne ved EM. (Foto: Jens Dresling)
Det er Jakob Busk, der er landstræner Jess Thorups foretrukne mellem stængerne ved EM. (Foto: Jens Dresling)

PRAG (Ekstra Bladet): Det bliver Jakob Busk, der bliver ankermand under EM-slutrunden for U21-landshold.

Det afslørede Jess Thorup på dagens pressemøde, der blev afholdet lige efter klokken 18 på Stadion Eden i Prag.

Se også: Juve-legende tror på Danmarks drenge

Den afslappede landstræner besluttede ganske overraskende, at afsløre, at han har truffet sit valg på målmandsposten, hvor konkurrencen ellers har været meget lige mellem Frederik Rønnow, David Jensen og Busk.

- Der har været mange spekulationer omkring målmandsposten, men en af de ting jeg gerne vil afsløre er, hvem der står i morgen. Det gør Jakob Busk, sagde han.

- Vi har tre rigtig gode målmænd, men der er noget historik omkring det her. Jakob Busk har stået en del landskampe på det seneste og har i flere tilfælde været tæt på at være Man of the Match.

Se også: Højbjerg ignoreret: Tre andre skræmmer tjekkerne

- Samtidig har han en rigtig god connection med vores centrale forsvarer og det har betydet, at valget er faldet sådan, sagde Jess Thorup.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere