Thorup går efter EM-semifinale for talenterne

U21-landstræner Jess Thorups målsætning er at blive blandt de fire bedste nationer ved U21-EM i Tjekkiet

Danmark kan overraske ved U21-EM. Landstræner Jess Thorups ambition er at blive blandt de fire bedste. (Foto: Lars Poulsen)
Danmark kan overraske ved U21-EM. Landstræner Jess Thorups ambition er at blive blandt de fire bedste. (Foto: Lars Poulsen)

U21-landstræner Jess Thorup har store ambitioner på vegne af det danske landshold ved det kommende U21-EM i Tjekkiet.

Målet er i første omgang at kæmpe sig videre fra gruppespillet, hvor Thorups hold skal op imod Tjekkiet, Tyskland og Serbien.

- Tyskland er storfavorit, Tjekkiet vil få en masse opbakning fra publikum, og så er der Serbien, som slog Spanien ud i playoff. Det vidner om kvalitet. Så det er hårde modstanderne, der venter os.

- Vores ambition er at komme videre fra vores gruppe til semifinalen, siger Jess Thorup.

Lucas Andersen kommer ikke med til U21 EM til sommer. (Foto: Ernst van Norde) U21EM - 1. jun. 2015 - kl. 15:47 Ajax-profil vraget til EM

Landstræneren udtog mandag 23 spillere til EM-slutrunden, og blandt de udtagne spillere er profiler som Pierre-Emile Højbjerg (Bayern München), Pione Sisto (FC Midtjylland), Viktor Fischer (Ajax Amsterdam) og Jores Okore (Aston Villa).

Det kan dog være, at Okore senere må melde afbud på grund af en skade.

Der har været så mange bejlere til truppen, at Thorup har set bort fra Ajax-spilleren Lucas Andersen.

Se også: Foråret fik Nørgaard til EM

Heller ikke Superligaens topscorer, Hobros Mads Hvilsom, er med.

- Jeg har været i tvivl mange steder. Der har været mange gode alternativer.

- Her til sidst er der kommet nogle spillere ind fra sidelinjen som Pione Sisto og Viktor Fischer, og det giver os lidt x-factor, siger Thorup.

Danmark åbner slutrunden 17. juni i Prag mod værterne fra Tjekkiet.

Truppen til U21-EM

Målmænd
David Jensen, FC Nordsjælland
Frederik Rønnow, AC Horsens
Jakob Busk, Sandefjord

Forsvar
Alexander Scholz, Standard Liège
Andreas Christensen, Chelsea
Christoffer Remmer, FC København
Frederik Sørensen, Verona
Jannik Vestergaard, Werder Bremen
Jonas Knudsen, Esbjerg
Jores Okore, Aston Villa*
Riza Durmisi, Brøndby
*) Hvis Jores Okore må melde afbud, bliver Patrick Banggaard fra FC Midtjylland udtaget i stedet for.

Midtbane
Christian Nørgaard, Brøndby
Jens Jønsson, AGF
Lasse Vigen Christensen, Fulham
Nicolaj Thomsen, AaB
Pierre-Emile Højbjerg, Augsburg
Pione Sisto, FC Midtjylland
Rasmus Falk, OB

Angreb
Emil Berggreen, Eintracht Braunschweig
Nicolai Brock-Madsen, Randers
Uffe Bech, FC Nordsjælland
Viktor Fischer, Ajax
Yussuf Poulsen, Leipzig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere