Thorup håber på Okore: Vælg med hjertet

U21-landstræner Jess Thorup håber, at Jores Okore vælger U21-EM, selv om Aston Villa ønsker noget andet

Jores Okore har spillet mange kampe på U21-landsholdet, og landstræner Jess Thorup håber, at Premier League-profilen vælger at spille EM for holdet. (Foto: CTK/Katerina Sulova)
Jores Okore har spillet mange kampe på U21-landsholdet, og landstræner Jess Thorup håber, at Premier League-profilen vælger at spille EM for holdet. (Foto: CTK/Katerina Sulova)

Midterforsvareren Jores Okore deltagelse ved sommerens U21-EM er præget af stor usikkerhed.

Aston Villa ser helst, at Okore bliver hjemme og plejer sine knæproblemer, mens U21-landstræner, Jess Thorup, presser på for at få den stærke midterforsvarer med til slutrunden i Tjekkiet.

- Det er en enestående mulighed at komme med til et U21-EM, og det håber jeg også, at Jores synes, siger Jess Thorup.

- Jeg har talt med Jores her til formiddag. Han har fået en skanning og skal have en afgørelse på den. Så kommer der en second opinion, og så skal vi have en snak med Aston Villa - hvad siger de, og hvad siger Jores?

- Så bliver der truffet en afgørelse i den her uge, fortæller Thorup.

Lucas Andersen kommer ikke med til U21 EM til sommer. (Foto: Ernst van Norde) U21EM - 1. jun. 2015 - kl. 15:47 Ajax-profil vraget til EM

U21-landstræneren vurderer ikke, at Aston Villa-spilleren er mere slidt end mange andre spillere i den 23 mand store trup.

- Han spillede trods alt hele FA Cup-finalen i weekenden, og klubben havde skånet ham i ugen op til. På den måde kan jeg håbe på, at han er klar til EM.

Selv om Jores Okore sluttede sæsonen af som fast mand i Aston Villas forsvar, så har det ikke været tilfældet gennem hele sæsonen.

- Vi har taget ham ind i en periode, hvor han ikke spillede ret mange kampe i Villa. Så jeg er sikker på, at han føler sig som en stor del af U21-landsholdet, siger Thorup.

- Han står i en svær situation lige nu, for Villa står nok i den anden ende og trækker.

- Det er ikke altid nemme valg her i livet. Jeg håber, at han vælger med hjertet og siger, at det kunne være fantastisk at være med her, siger Jess Thorup.

Se også: Thorup går efter EM-semifinale for talenterne

Hvis Jores Okore må melde afbud til U21-EM, så er det allerede besluttet, at FC Midtjyllands Patrick Banggaard bliver en del af den danske trup.

Danmark åbner slutrunden 17. juni mod værterne fra Tjekkiet.

Truppen til U21-EM

Målmænd
David Jensen, FC Nordsjælland
Frederik Rønnow, AC Horsens
Jakob Busk, Sandefjord

Forsvar
Alexander Scholz, Standard Liège
Andreas Christensen, Chelsea
Christoffer Remmer, FC København
Frederik Sørensen, Verona
Jannik Vestergaard, Werder Bremen
Jonas Knudsen, Esbjerg
Jores Okore, Aston Villa*
Riza Durmisi, Brøndby
*) Hvis Jores Okore må melde afbud, bliver Patrick Banggaard fra FC Midtjylland udtaget i stedet for.

Midtbane
Christian Nørgaard, Brøndby
Jens Jønsson, AGF
Lasse Vigen Christensen, Fulham
Nicolaj Thomsen, AaB
Pierre-Emile Højbjerg, Augsburg
Pione Sisto, FC Midtjylland
Rasmus Falk, OB

Angreb
Emil Berggreen, Eintracht Braunschweig
Nicolai Brock-Madsen, Randers
Uffe Bech, FC Nordsjælland
Viktor Fischer, Ajax
Yussuf Poulsen, Leipzig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere