Trods tyske U21-bank: Sådan kommer vi videre

U21-landsholdet har stadig alle muligheder for at komme i semifinalen ved EM

Skuffede danskere efter nederlag mod tyskerne - vi dog stadig gode muligheder for at avancere fra gruppestillet. (Foto: Lars Poulsen9
Skuffede danskere efter nederlag mod tyskerne - vi dog stadig gode muligheder for at avancere fra gruppestillet. (Foto: Lars Poulsen9

PRAG (Ekstra Bladet): Da Danmark i aftes tabte 0-3 til Tyskland ved EM, var det første gang siden Jess Thorup overtog U21-landsholdet, at vi tabte en kamp af betydning.

Og i det store EM-billede er det endnu vigtigere, at Pione Sisto med sit sene mål mod værterne Tjekkiet er årsag til, at vi nu har tre point.

For det betyder, at Danmark stadig har rigtig gode - og realistiske chancer - for at komme videre ved EM. Videre liv i turneringen betyder samtidig, at Danmarks landshold også skal til OL i Rio.

- Vi kan bare se, at gennemsnittet af de tyske spillere spiller i Bundesligaen og træner på et højt niveau hver eneste dag, hvor gennemsnittet af vores spillere måske har været gennem Superligaen. Jeg kan ikke lide at stå at sige, at de er bedre end os, for så kan vi lige så godt pakke tasken og tage hjem, og vi vil vinde det her. Men vi taber til et bedre hold på dagen, sagde Pierre-Emile Højbjerg, der fik en fuld hviledag på bænken.

- Vi er klar til at rejse os - og så snupper vi den sæt- og matchbold vi har mod Serbien tirsdag.

DANMARK GÅR VIDERE HVIS

- Serbien bliver besejret

- Kampen mod Serbien ender uafgjort OG Tyskland tager point fra Tjekkiet

DANMARK RYGER UD HVIS

- Vi taber til Serbien

- Hvis kampen mod Serbien ender uafgjort og Tjekkiet slår Tyskland

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere