TV: Derfor raser italienerne: Se de sidste groteske minutter

Brænde på det italienske bål: U21-talenter undlod at jagte sejren i slutningen af Portugal-Sverige

Vi kan nu spejde langt efter italienerne, der er på vej hjem fra U21-EM. (Foto: AP)
Vi kan nu spejde langt efter italienerne, der er på vej hjem fra U21-EM. (Foto: AP)

Aftalt spil og skandale!

Italienerne er nogenlunde oppe i samme ende af Richter-skalaen, som de var, da Danmark og Sverige for http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/u21em/tv-derfor-raser-italienerne-se-de-sidste-groteske-minutter/5622569

U21-nedturen efter Portugals og Sveriges 1-1 gør ondt i Italien, og Victor Lindelöfs kommentarer efter kampen gør sandsynligvis ikke stemningen bedre sydpå.

Stortalentet, der i øvrigt tjener sine penge i portugisiske Benfica, erkendte overfor Expressen sent onsdag, at han lavede en ikke-angrebspagt med sin tidligere kollega i storklubben, Bernardo Silva.

Se også: Nu igen: Italien raser over EM-exit

- Efter 1-1-målet snakkede vi lidt. Jeg sagde bare til Bernardo Silva, at vi skulle tage det stille og roligt. Begge hold ville jo gå videre. Portugal trak sig tilbage, og vi trak os tilbage, og så ventede vi bare på at dommeren skulle fløjte af, er han citeret for at sige.

Ville have gjort det samme selv
Han har ikke meget til overs for den italienske furore.

- Italien kan snakke, så meget de vil. Jeg tror, italienerne ville have gjort præcis det samme, sagde han.

Portugiserne var foran 1-0 efter Goncalo Paciencias mål bare otte minutter før tid - et resultat, der ville sikre dem førstepladsen suverænt. De var dog klar over, at de også ville gå videre med uafgjort. Samtidig stormede Italien mod sejr over de skuffende englændere, hvilket i nogle minutter - indtil det svenske mål - betød, at Italien var videre til semifinalen.

Se også: Dansk gave: Nabokrig i semifinalen

Men Simon Tibblings scoring to minutter før tid ændrede på dette. Og så gik der tomgang i den mellem Portugal og Sverige. De tre tillægsminutter bestod af de to hold, der stod på hver sin banehalvdel og spillede bolden frem og tilbage. Dommeren tillod sig endda at fløjte af ti sekunder før, tiden var udløbet.

Se det svenske mål og de døende minutter i tv-klippet over artiklen.

- Jeg vidste, at vi ville gå videre, så ingen af os havde lyst til at tage chancer, sagde Victor Lindelöf.

Mester i fusk
Han blev bakket op af FC Københavns Ludwig Augustinsson.

- De bliver nok lidt forargede, men sådan er det i fodbold. Ind imellem må man spille lidt på resultatet, sagde han.

Se også: Afsløring: Her U21-heltenes EM-bonus

Og stemningen blandt de italienske journalister og medier var sent onsdag nærmest skummende af raseri.

- Var det en ærlig kamp? Uden tvivl, nej, skrev RAI Sports kommentator.

Gazetto dello Sport gik skridtet videre og drog paralleller til skuffelsen i Portugal i 2004

- Det er ikke første gang. Sverige risikerer at blive mester i fusk. Historien, der begyndte for 11 år siden, er nu fuldendt, skriver sportsavisen.

Resultatet betyder, at Sverige nu møder Danmark i den ene semifinale, mens Portugal møder Tyskland i den anden.

1 af 2 Nærkamp mellem portugiser og svenskere i onsdagens kamp. Det var der ikke meget af i de tre tillægsminutter. (Foto: AP)
2 af 2 Vi kan nu spejde langt efter italienerne, der er på vej hjem fra U21-EM. (Foto: AP)
59 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere