U21-succes: Plads ved OL giver turnerings-kaos

- Vi kan ikke aflyse fire-fem spillerunder i Superligaen, fordi Danmark skal deltage ved OL i fodbold, erkender Divisionsforeninges direktør, Claus Thomsen

U21-drengenes præstation fik ros af Ekstra Bladets Mads Glen Wehlast. Nu volder succesen dog pludselig OL-problemer.

Det danske U21 holds succes ved EM, hvor holdet efter sejren over Serbien både har kvalificeret sig til semifinalen og OL slutrunden næste sommer i Brasilien, har en alvorlig slagside.

Det giver nemlig store udfordringer i planlægningen af turneringsprogrammet for sæsonen 2016/2017 - den sæson, hvor den nye turneringsstruktur med 14 mandskaber i Superligaen skydes i gang.

OL foregår i Brasilien fra 5.-21. august 2016 - altså på et tidspunkt, hvor Superligaen kører for fuld tryk sideløbende med de danske hold kæmper for at kvalificere sig til både Champions League og Europa League-gruppespillene.

U21EM - 24. jun. 2015 - kl. 09:27 U21-optur: Kan talenterne løfte A-landsholdet?

- Vi glæder os naturligvis på dansk fodbolds vegne over billetten til OL. Men det er ingen hemmelighed, at det giver os store problemer med turneringsplanlægningen, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til Ekstra Bladet.

Han uddyber:

- Vi kan under ingen omstændigheder aflyse fire-fem spillerunder i Superligaen, fordi et dansk landshold skal til OL. Det er helt udelukket. Vi må nu sætte os ned og se på, hvordan vi kan løse udfordringen. Det bliver et vanskeligt problem at løse, forklarer Claus Thomsen.

Som reglerne er i dag kan klubberne ikke få flyttet kampe, hvis de eksempelvis har to spillere med i en OL-trup. Faktisk har man slet ikke taget højde for problematikken om mulig OL-deltagelse.

Den store udfordring for klubberne er, at FIFA for nyligt har krævet, at klubberne skal frigive spillerne til OL.

Claus Thomsen er også bekymret på de danske klubbers vegne i forhold til, når de skal forsøge at kvalificere sig til gruppespillene i enten Champions League og Europa League.

- De afgørende kampe til de europæiske gruppespil spilles samtidig med, at der spilles OL. Det er et stort problem, hvis de danske klubhold ikke kan stille i stærkeste opstilling, når de skal spille de kampe. Det kan svække vores muligheder for at avancere på den europæiske langliste, pointerer Claus Thomsen.

Yussuf Poulsen i blændende humør under træningen i Tjekkiet. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Mønsterbryderne

Reglerne er, at hvert land ved OL må stille med tre spillere over 23 år. Der er dog intet krav om, at de skal frigives. FIFA-kravet om at frigive spillerne handler udelukkende om dem, der har alderen til at spille OL.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere