PRAG (Ekstra Bladet): Jess Thorup var klædt helt i sort med enkelte hvide striber på sko og træningsdragt, da han indtog podiet på Sparta Prags Letna Stadion.
Men derfor kan man jo godt se lyst på tingene …
- Havde folk inden vi tog af sted til slutrunden sagt, at vi i den sidste kamp selv kunne afgøre om vi ville i semifinalen, så havde jeg sagt ja tak. Fint med mig, sagde landstræneren, der skal bruge et enkelt point mod serberne i morgen for at opfylde den drøm.
U21-profil offer for smædesange
I kvalifikationen høvlede Danmark ikke færre end 37 kasser ind i 10 kampe, men den offensive styrke har Danmark endnu ikke vist under denne slutrunde. Og dermed har Jess Thorup ikke endnu fået de svar han har ledt efter i front.
Et regulært hovedbrud, måske?
- Det har du ret i, men når jeg kigger på vores trup, så ser jeg rigtig, rigtig mange spændende offensive spillere – og jeg har også prøvet mange af dem. I den seneste kamp kommer vi frem til de chancer man kan forvente mod tyskerne, men vi var ikke skarpe nok i den sidste fase, altså den afsluttende aflevering eller afslutning, lød det fra Jess Thorup.
- Det sprudlende spil vi viste i kvalifikationen tog vi med hertil med bevidstheden, at vi ikke til slutrunden ville se et dansk hold, der var så sprudlende, da vi er oppe mod de syv bedste lande i Europa.
Højbjerg fit efter mirakuløs hviledag
Har du ligefrem for mange muligheder i front, så det er for vanskeligt at vælge?
- Nej, det synes jeg ikke. For mig er det noget positivt. Også når man tænker på, hvad de forskellige spillere kom med i bagagen. Var de i form – eller ikke-form, nogle med A-kampe, og så tre kampe på en uge. Jeg var godt klar over, at der formentlig ikke var mange af dem, der kunne spille tre gange 90 minutter.
- Vi har altså allerede set forskellige kombinationer og det vil vi formentlig også mod serberne, sagde U-21-landstræner.
På den led gav bolden op til en kabale med navne som Yussuf Poulsen, Rasmus Falk, Viktor Fischer, Pione Sisto, Uffe Bech, Nicolai Brock-Madsen og Emil Berggren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.