Uden Eriksen: Brandvarm angriber lover landsholdsmål

Yussuf Poulsen har for alvor fundet målformen i Tyskland, og nu vil han træde i karakter som skarpretter på landsholdet

Yussuf Poulsen har tænkt sig at levere langt flere stunder som disse, da han scorede for Danmark mod Peru under VM. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen har tænkt sig at levere langt flere stunder som disse, da han scorede for Danmark mod Peru under VM. Foto: Lars Poulsen

HERNING (Ekstra Bladet): Yussuf Poulsen har flere gange udtalt, at han ikke er nogen notorisk målscorer, og at mange scoringer ikke står i hans jobbeskrivelse, selv om han spiller helt fremme.

De ord er den 24-årige RB Leipzig-spiller begyndt at æde igen. Det smager selvfølgelig også bedre, når formen hedder fem mål i de seneste seks kampe for den tyske storklub.

Yussuf Poulsen må æde sine ord om at ikke at være en ægte målscorer. Heldigvis. Foto: Claus Bonnerup
Yussuf Poulsen må æde sine ord om at ikke at være en ægte målscorer. Heldigvis. Foto: Claus Bonnerup
 

Målformen betyder også, at det er en offensiv-spiller med selvtilliden i orden, som Åge Hareide får hjem til kampene mod Irland og Østrig, hvor Christian Eriksen ikke er at finde i truppen.

- Målene kommer lidt i stimer nu, så jeg kan da sagtens love dig og alle danske fans, at jeg scorer i Dublin, sagde Yussuf Poulsen med et kæmpe smil, da han mødte pressen på MCH Arena i Herning, hvor landsholdet er samlet inden afgang til Nations League-kampen mod Irland.

Yussuf Poulsen i højt humør lover mål mod Irland i Dublin. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen i højt humør lover mål mod Irland i Dublin. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Yussuf Poulsen har tænkt sig at holde løftet, selv om det blev leveret med et smil, og offensiv-spilleren har tydeligvis tænkt over sin rolle som målscorer.

- Jeg fik en del kritik for ikke at score nok mål. Jeg tog det til mig, og jeg har forsøgt at lægge den del på mit spil. Jeg prøver at udnytte, hvor jeg er god, og det er jeg i feltet. Alle mine mål denne sæson er stort set scoret fra maksimalt ti meters afstand.

- Jeg er sikker på, jeg kan overføre målformen til landsholdet også, selv om jeg her spiller højre kant, mens jeg i Tyskland er decideret spidsangriber med en makker. Men det handler om stadig at komme i boksen, og landsholdets formation er typisk lidt skæv, fordi jeg søger mere i boksen end f.eks. Pione Sisto på den anden kant, sagde Yussuf Poulsen.

Se Poulsen score begge mål i sejren over Hoffenheim her:

Et af mandagens store samtaleemner i landsholdslejren var, at Tottenham-stjernen Christian Eriksen ikke er at finde i truppen denne gang på grund af en skade.

Det er naturligvis et minus, mener Yussuf Poulsen, men Leipzig-profilen er klar til at overtage rollen som målscorer for Danmark.

- Nu scorede jeg senest under VM mod Peru og inden da mod Mexico, så det er ikke noget nyt for mig at skulle lave mål i rødt og hvidt. Jeg er klar til at tage mere ansvar, og for at være ærlig, så er det på tide, jeg tager det.

- Jeg kan aldrig erstatte Christian Eriksen én til én, men nu har jeg allerede lovet mål, og den rolle er jeg klar til at påtage mig på landsholdet.

Simon Kjær har haft den største indtjening i karrieren, men landsholdsanførens position som lønkonge er truet af Christian Eriksen. Foto: Lars Møller. Sport og Spil Alle VM-heltenes lønninger: Han tjener mest på landsholdet

Se også: Hareide overrasker - hiver landsholds-kanin op ad hatten

Se også: Klopp dumper ny turnering: 'Meningsløs'

Simon Kjær og Kasper Schmeichel er en del af spillerrådet på det danske landshold. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. okt. 2018 - kl. 13:06 Landsholdet langer ud efter medier i åbent brev: 'Voldsomme personangreb'

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere