UEFA med ny EM-udmelding

Det er planen, at København stadig skal være vært ved fire kampe i den udsatte EM-turnering, lader UEFA vide

EM er officielt udsat. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer her situationen. Video: Lasse Brøndal. Producer: Lasse Brøndal

Opdateret, efter at UEFA meldte ud, at navnet endnu ikke ligger fast

Usikkerheden og spørgsmålene har trængt sig på, efter at UEFA på grund af coronavirussens hærgen måtte udsætte EM i fodbold i et år.

DBU var eksempelvis usikker på programmet - for vil København stadig være vært for fire kampe i 2021, eller vil formatet blive ændret?

Svaret er ja og nej, kan man forstå på UEFA.

Det europæiske fodboldforbund har nemlig fredag på sin hjemmeside fabrikeret en Q&A, hvor der bliver svaret på en række af de spørgsmål, udskydelsen måtte have rejst.

Blandt andet om værtsskabet:

- Vi har tillid til at alle vore spillesteder vil forblive det samme og sikre, at turneringen forbliver tro mod sin oprindelige vision: Opsætte en europæisk-baseret begivenhed, der passer til EM's 60 års fødselsdag.

- Turneringen vil stadig hedde UEFA EURO 2020.

Den sidste sætning var bare ikke helt rigtig, oplyste forbundet i et senere tweet, hvorfor de slettede opslaget på hjemmesiden.

Om København stadig vil blive værtsby afhænger nu af, om de danske arrangører kan få det praktisk til at gå op - der skal jo være en bane at spille på og hoteller at overnatte i.

Desuden har mange fans spurgt om, hvorvidt de kan få pengene tilbage for de billetter, der altså nu er ubrugelige. Det kan de naturligvis:

- Ja, helt og aldeles. Men billetejere vil også få muligheden for at beholde deres billetter til 2021. UEFA vil kontakte alle med billetter i behørig tid.

Så langt, så godt.

Men der er dog også spørgsmål, UEFA endnu ikke kender svaret på. De går dog mere på klubturneringerne i deres regi, Champions League og Europa League.

Det er nemlig for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne sæsons turneringer bliver spillet færdig til tiden, og hvilke hold der kommer til at kvalificere sig til næste sæsons turneringer.

Det hele afhænger naturligvis af, hvornår coronaudbruddet tillader tingene at komme tilbage til normal gang.

Foto: Jens Dresling Intl. fodbold - 18. mar. 2020 - kl. 09:32 Udskudt EM flytter slutrunder for U21 og kvinder

Åge Hareide kvalificerede Danmark til EM, som nu er udsat ét år. Den store globale krise efterlader fodboldverdenen med mange uafklarede spørgsmål. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 18. mar. 2020 - kl. 06:22 Fem ting vi mangler svar på

Se også: Brøndby sender ansatte hjem

Se også: Fællesbrev i frygt: Ryk os ikke ned!

15 kommentarer
Vis kommentarer