Unge stjerner tilbage i varmen: Her er Hareides nye landshold

En skadet Christian Eriksen er ikke med i Danmarks trup, men til gengæld er Pierre-Emile Højbjerg og Kasper Dolberg tilbage blandt Åge Hareides udvalgte

Pierre-Emile Højbjerg er tilbage på landsholdet. Få reaktioner på den mere eller mindre overraskende udtagelse fra Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, her. (Producer: Martin Lorentsen)

Tottenhams stjernespiller Christian Eriksen er i første omgang ikke med i Danmarks trup mod Irland og Østrig, da midtbanespilleren er ude med en skade.

Landstræner Åge Hareide udtog onsdag en trup på 22 spillere til Nations League-kampen på udebane mod Irland samt testkampen på hjemmebane i Herning mod Østrig.

Hareide vurderer, at det er usandsynligt, at Eriksen når at blive klar til at blive efterudtaget til kampene.

- Min fornemmelse er, at det er tvivlsomt, om han kommer med. Jeg kender Christian godt, og han er jublende glad, hver gang han spiller landskampe. Han er meget sjældent skadet, heldigvis.

- Han er ikke glad for at misse kampe. Han misser også Barcelona-kampen, det er han ikke glad for. Det vigtigste for ham er at blive klar for Tottenham og til vores kampe i november, siger Hareide.

Også FC København-angriberen Viktor Fischer er udeladt af truppen på grund af en skade.

- Eriksen har betændelse i en mavemuskel. Viktor Fischer fik en fodskade. Begge er tvivlsomme til kampene mod Irland og Østrig.

- Hvis begge er klar, bliver vi 24 mand i truppen. Vi har varslet klubberne, at vi vil tage dem med, hvis de er klar. Der vil være ballade med klubberne, hvis vi udtog dem nu, mens de er skadede, siger Hareide.

Nordmanden fortæller, at han vil udtage en offensivspiller mere inden kampen mod Irland. Det kan blive Eriksen, hvis Tottenham-manager Mauricio Pochettino melder danskeren kampdygtig.

- Hvis han får det bedre, kan det godt være, at han først tilslutter sig holdet i Irland lige op til kampen.

- Vi må se, hvordan det går. Hvis jeg ringer til Pochettino og spørger om Christian Eriksen, så bliver svaret nej. Derfor må jeg vente og se, forklarer Hareide.

Mens Eriksen og Fischer er ude, så er Southampton-spilleren Pierre-Emile Højbjerg og FC København-backen Peter Ankersen til gengæld med i truppen.

Desuden er Ajax-angriberen Kasper Dolberg med i truppen.

Kampen mod Irland spilles 13. oktober, mens kampen mod Østrig spilles 16. oktober.

Her er landsholdstruppen

Kasper Schmeichel, Leicester City

Frederik Rønnow, Eintracht Frankfurt

Jonas Lössl, Huddersfield

Andreas Christensen, Chelsea

Jannik Vestergaard, Southampton

Henrik Dalsgaard, Brentford

Jens Stryger Larsen, Udinese

Jonas Knudsen, Ipswich

Mathias Zanka Jørgensen, Huddersfield

Peter Ankersen, FC København

Simon Kjær, Sevilla

Lasse Schöne, Ajax

Mike Jensen, Rosenborg BK

Pierre-Emile Højbjerg, Southampton

Lukas Lerager, Bordeaux

Anders Christiansen, Malmö FF

Thomas Delaney, Borussia Dortmund

Andreas Cornelius, Bordeaux

Kasper Dolberg, Ajax

Martin Braithwaite, Middlesbrough

Pione Sisto, Celta Vigo

Yussuf Poulsen, RB Leipzig

DBU's nye fodbolddirektør, Peter Møller. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 3. okt. 2018 - kl. 08:12 Peter Møllers vilde ambition: Her er direktørens klare udmelding

Landsholdsfodbold - 29. sep. 2018 - kl. 17:38 William Kvist spillede afgørende rolle i DBU-forhandlinger

David Nielsen og spillerne kan med stor sandsynlighed se frem til nyt stadion i Aarhus. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Superligaen indefra: Her er julegaven til AGF

Benedikt Röcker og Brøndby-kollegaerne præger Stig Tøftings liste over dårligste præstationer i sæsonen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Stor kåring: Her er Superligaens vigtigste spillere

87 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere