United-ikon kollapsede: - Han filmede

Wales-chef Ryan Giggs mener, at Daniel James filmede, da han blev liggende på jorden efter en kollision under søndagens landskamp

Se eller gense den dramatiske episode. Video: Discovery Networks Danmark.

En Gareth Bale-scoring var søndag aften nok til at sikre Wales et point i EM-kvalfikationskampen mod Kroatien.

Undervejs i første halvleg af opgøret udspillede sig desuden en dramatisk episode, hvor Wales' Manchester United-stjerne Daniel James kolliderede med kroaternes Domogoj Vida og Borna Barisic i en nærkamp

Værst gik det tilsyneladende ud over Daniel James, der sank til jorden og blev liggende.

Se klippet i toppen af artiklen

I tre minutter fik Manchester United-kometen behandling på græsset, inden han rejste sig op og gik ud til sidelinjen. Og så kom han ellers på banen og spillede videre.

Det førte til blandede reaktioner på nettet. Nogle mente, at James skulle være skiftet ud efter sin hovedskade, mens andre kaldte Wales-stjernen for en skuespiller.

Læs mere her:

Se også: United-komet sank om - så kom reaktionerne

Wales' landstræner, Ryan Giggs, sagde efter kampen, der i øvrigt endte 1-1, at han hældte mest til, at Daniel James filmede i episoden.

- Dan James gik ned og filmede en smule ved at blive liggende, men lægestaben kom over til ham, og han havde styr på sit sind. I pausen testede vi ham (for hjernerystelse red.), og han havde det fint, siger Giggs til Sky Sports.

Ryan Giggs var mere bekymret over, at Wales måtte nøjes med 1-1 mod Kroatien, end han var over Daniel James' hovedskade. Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix
Ryan Giggs var mere bekymret over, at Wales måtte nøjes med 1-1 mod Kroatien, end han var over Daniel James' hovedskade. Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix

På pressemødet efter kampen satte United-legenden yderligere ord på episoden.

- Han blev nede og var en smule streetwise. Han sagde til lægerne 'Jeg bevæger mig ikke. Jeg sidder bare stille'. Han brugte bare sin sunde fornuft, og det var ikke for at få nogen udvist.

21-årige James spillede opgøret til ende.

Se også: Trods fredning: Iskold luft mellem Møller og Hareide

Se også: Polen booker billet til fodbold-EM for fjerde gang

Se også: Storsejr sender Rusland ind i dansk EM-gruppe

Se også: Schmeichel efter vild kamp: Jeg snupper 50 mere

11 kommentarer
Vis kommentarer