United-legende om dansk landstræner: I vil blive overraskede

Den tidligere Manchester United-stjerne Ole Gunnar Solskjær mener, at DBU har set rigtigt med ansættelsen af Åge Hareide

Ole Gunnar Solskjær roser sin tidligere chef, Åge Hareide, som han tror, bliver en glimrende dansk landstræner. (Foto: Ole Steen)
Ole Gunnar Solskjær roser sin tidligere chef, Åge Hareide, som han tror, bliver en glimrende dansk landstræner. (Foto: Ole Steen)

DUBAI (Ekstra Bladet): Åge Hareide kommer til at overraske den danske fodboldmenighed positivt. Det spår Ole Gunnar Solskjær.

Den tidligere Manchester United-stjerne har et særdeles godt kendskab til Åge Hareide, som han selv har haft som træner i Molde, inden han midt i 90' erne skiftede til Old Trafford og fik kultstatus blandt United-folket.

Og han er ikke karrig med rosen til sin tidligere chef.

- I har fået en vældig god træner. Åge er en fantastisk god motivator, siger Ole Gunnar Solskjær, da Ekstra Bladet møder ham på det luksuriøse Jebel Ali Golf Resort i Dubai.

Fantastisk offensivt hold Solskjær er efter et mislykket ophold som manager i Cardiff tilbage i vante rammer i Molde, og den norske klub har delt hotel med FC Midtjylland under sit træningsophold i ørkenstaten.

Se også: Blev afvist: Solskjær ville have forgyldt dansk angriber

Det er i den forbindelse, at Ekstra Bladet tilfældigt støder ind i 42-årige Molde-træner, der i den kommende uge skal op imod Sevilla i Europa League.

Selv om han er på vej til træning, stiller Solskjær beredvilligt op til interview om sin landsmand og kollega, der 1. marts formelt starter som danske landstræner og 24. marts debuterer på bænken mod Island i Herning.

- Åge var min træner dengang i Molde, og dér havde vi et fantastisk offensivt hold.

- På papiret spillede vi 4-3-3, men det lignede mere en 2-5-3 med to meget offensive backer, husker Solskjær, der efter et enkelt år under Åge Hareide blev solgt til Manchester United, hvor han i løbet af 11 år scorede 126 mål i 366 kampe for De Røde Djævle.

Ole Gunnar Solskjær fik sin fodboldopvækst under Åge Hareide i Molde. I dag er han selv træner for klubben. (Foto: AP)
Ole Gunnar Solskjær fik sin fodboldopvækst under Åge Hareide i Molde. I dag er han selv træner for klubben. (Foto: AP)
 

En klar filosofi
Ole Gunnar Solskjær kender godt til de danske fordomme om norsk fodbold, men der er altså ikke meget gummistøvler og Drillo over Åge Hareide.

- I vil blive overraskede.

Åge har en klar filosofi, og det er en ret offensiv filosofi. For min udvikling var han i hvert fald en fantastisk træner.

- Han stod altid for det positive og den offensive fodbold. Jeg tror, at det er det, som I kan forvente i Danmark, siger Solskjær, der i Manchester United gik under øgenavnet ' The Baby-faced Assassin'.

Han har fortsat et stort navn i sit hjemland, hvor han i 2008 blev blev hædret af det norske kongehus for sine præstationer, sin personlighed og sin beskedne væremåde, så han i dag kan kalde sig ridder af 1. klasse af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.

Den franske elegantier Eric Cantona er en af de spiller, der aldrig nogensinde vil blive glemt i Premiere League. Foto: All Over Press Sport og Spil 13 kultspillere, de aldrig glemmer i Premier League

Se Hareides svar på spørgsmål om Norge og Danmark (Video: Philip Davali)

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere