Værsgo, Hjulmand: Her er de næste ti landsholdsspillere

CIES Observatory er kommet med deres bud på de næste unge landsholdsspillere for verdens 20 førende fodboldnationer

CIES Observatory har gjort arbejdet for Kasper Hjulmand. Foto: Lars Poulsen
CIES Observatory har gjort arbejdet for Kasper Hjulmand. Foto: Lars Poulsen

Hvem er de næste spillere, der skal bryde ind på landsholdet?

Det spørgsmål tænker landstræner Kasper Hjulmand formentlig meget over, og nu får han hjælp fra statistikken.

CIES Football Observatory har således kigget på, hvilke U23-spillere i verdens 20 bedste fodboldlande, der snarest står til at få debut ud fra statistikken.

Og kigger man på Danmark, så er FC Midtjyllands Anders Dreyer, Brøndbys Morten Frendrup og AGFs Sebastian Hausner de næste i køen.

Anders Dreyer og Morten Frendrup er ifølge videnskaben de næste to U23-spillere, der får debut på A-landsholdet. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Anders Dreyer og Morten Frendrup er ifølge videnskaben de næste to U23-spillere, der får debut på A-landsholdet. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

De kommende debutanter er blevet fundet ved at kigge på spillede minutter vægtet efter hvilket niveau, de er opnået på.

NÆSTE U23-SPILLER MED DEBUT PÅ LANDSHOLDET
1. Anders Dreyer, FCM
2. Morten Frendrup, Brøndby
3. Sebastian Hausner, AGF
4. Magnus Kofod Andersen, FCN
5. Emil Riis, Derby
6. Jakob Lungi Sørensen, Norwich
7. Mohammed Daramy, FCK
8. Mads Bech, Brentford
9. Andreas Bruus, Brøndby
10. Benjamin Hvidt, AGF

I Sverige er Jesper Karlsson fra AZ Alkmaar næste debutant, mens Sven Botman fra Lille kan se frem til hollandsk debut.

Gabriele Zappa fra Cagliari er næste italienske debutant, mens Cristian Romero fra Atalanta er næste argentiner, og Romas Roger Ibanez er næste brasilianer på landsholdet.

I England er næste mand James Justin fra Leicester, mens Getafes Marc Cucurella er næste spanier.

Jules Koundé fra Sevilla er næste spanier, og Florian Wirtz fra Leverkusen kan se frem til tysk landsholdsdebut.

Og måske er det klogt at følge de videnskabelige beregninger. I november var Anders Dreyer således udtaget til landsholdet mod Sverige, men kom ikke i kamp, så debuten mangler stadig.

Hollandsk kanon var i spil som dansk landstræner

Bendtner dumper prisen igen

Rystende billeder: Fans trodser råd

”De skal stramme sig an” – Hjulmand om spillere fra Superligaen i EM-truppen