Annonce:
Annonce:

Valgt af flest: - Det er en overraskelse

Lene Christensen slutrundedebuterer i Danmarks mål, men er alligevel et hit i det populære managerspil EM Manager 2022

Lene Christensen er det mest populære målmandsvalg i EM Manager 2022. Foto: Finn Frandsen
Lene Christensen er det mest populære målmandsvalg i EM Manager 2022. Foto: Finn Frandsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Man skal formentlig følge en del med i kvindefodbold for at have det store kendskab til Danmarks foretrukne målvogter Lene Christensen.

13 landskampe står Danmarks nummer 1 noteret for, og den forestående EM-slutrunde i England er i sagens natur også Rosenborg-spillerens første.

Alligevel er hun voldsomt eftertragtet i holdet.dk's populære managerspil EM Manager 2022, hvor mange managerspillere da også vælger med det danske hjerte. Næsten hver fjerde har valgt 22-årige Lene Christensen, og det gør hende til den mest valgte målmand i spillet.

- Det er en overraskelse, griner hun og afslører, at hun godt kender en smule til konceptet.

- Det havde jeg ikke regnet med. Det er første gang, jeg er til en slutrunde, og jeg har jo ikke spillet over 25 landskampe, så jeg tænker ikke, at så mange ved, hvem jeg er, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lene Christensen er Danmarks førstevalg i målet. Foto: Lars Poulsen
Lene Christensen er Danmarks førstevalg i målet. Foto: Lars Poulsen
 

Annonce:

Danmark står ellers foran svære kampe mod Tyskland og Spanien, hvor det ikke bliver let at holde buret rent - og dermed score point i den virtuelle verden.

- Det er jo ikke, fordi vi på papiret er favoritter, men man ved jo aldrig. Det er en slutrunde, og alt kan ske. Vi går selvfølgelig efter at vinde alle kampe, siger hun.

Med en pris på fire millioner kroner er hun bestemt heller ikke blandt de dyreste mellem stængerne, og selvindsigten er da heller ikke til at tage fejl af.

- Jeg forestiller mig, at jeg nok ikke er den dyreste målmand at sætte på holdet. Hvis man har set det og tænkt, at det er en plads at spare lidt på, så kan det jo være det har været en øjenåbner for nogle, kommer det tørt fra målmanden, der har en fortid i KoldingQ.

Lene Christensen er desuden Danmarks mest populære spiller efter Pernille Harder. Du kan læse Ekstra Bladets eksperts optakt til netop EM Manager lige her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lene Christensen tog godt fra, da Danmark slog Brasilien i Parken forud for EM. Foto: Finn Frandsen
Lene Christensen tog godt fra, da Danmark slog Brasilien i Parken forud for EM. Foto: Finn Frandsen

Annonce:

Hun stod en stor kamp i Parken, da Brasilien var på besøg til rekordkamp foran mere end 21.000 tilskuere, så hun er forberedt på, at der bliver fyldt godt op på Brentford Community Stadium på fredag, når Danmark åbner EM mod Tyskland.

Lidt nerver er der dog på.

- Det er der vel altid, når det er en førstegangsoplevelse. Men indtil videre er det meget fedt bare at være her og få oplevelsen og hele setuppet med omkring at være til en slutrunde.

En af fodboldens endeløse klicheer er, at målvogternes fejl bliver straffet hårdere end angribernes, men det skræmmer ikke.

Slet ikke faktisk.

- Hvis du koster et mål, så er det der, overskrifterne er. Men det er også det, jeg elsker ved at stå dernede. Det er fedt, at enten bliver du helten eller skurken. Jeg ved, hvad jeg er gået ind til.

Og skulle der ske en fejl allerede fredag, så kommer Lene Christensen sig også over det.

- Jeg har en masse ting, jeg arbejder med på det mentale plan. Hvordan jeg håndterer det, hvis der skulle ske en fejl. Hvordan jeg skal tackle de situationer. Vi kan ikke være fejlfri - vi er jo mennesker alle sammen, siger hun.

Annonce:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

LÆS OGSÅ

Efter gigant-skifte: Hjulmands søn og forbindelsen til 'AC'

Premier League-stjerne straffet

Her er prisen på Vavro

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: