Vanvittig opvisning: Danmark vinder 14-0

Det danske kvindelandshold strålede på hjemmebane og slog Georgien med 14-0 i EM-kvalifikationen

Der var klasseforskel, da Danmark slog Georgien med hele 14-0 i EM-kvalifikationen. Foto: HENNING BAGGER/RITZAU SCANPIX
Der var klasseforskel, da Danmark slog Georgien med hele 14-0 i EM-kvalifikationen. Foto: HENNING BAGGER/RITZAU SCANPIX
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det var direkte pinligt!

De georgiske spillere sejlede rundt, og hver eneste gang, de danske kvinder nærmede sig straffesparksfeltet, blev det farligt.

14-0 lød slufcifrene. Efter 10-0 ved pausen. Og den danske sejr kunne have været endnu større.

Nadia Nadim stod for aftenens første træffer efter fire minutters spil, da hun bankede til bolden midt i feltet. Det var ikke angriberens bedste afslutning i karrieren, men det var mere end rigeligt.

For i Georgiens mål havde Tatia Gabunia så sandelig heller ikke en af sine bedste kampe. Eller halvlege. For hun blev flået ud i pausen og fik således 45 minutters rabat på ydmygelsen.

Det stod hurtigt klart, at ramte danskerne inden for stolperne, var der en ualmindelig stor chance for, at det ville resultere i mål.

- Vi scorede på alt, og det er selvfølgelig dejligt, som Pernille Harder konkluderede få sekunder efter slutfløjt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pernille Harder scorede hattrick i kampen. To af træfferne var direkte på frispark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pernille Harder scorede hattrick i kampen. To af træfferne var direkte på frispark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Den danske Wolfsburg-stjerne nettede selv tre gange. Heraf to træffere direkte på frispark. Hun var en af mange, der viste skarphed, og det har helt sikker glædet landstræner Lars Søndergaard.

Han havde forud for kampen blæst til angreb. Han ville se landsholdet spille underholdende, og han ville se sine spillere score mål.

Det omvendte opgør i Georgien var blevet vundet med 2-0, og det var alt for lidt, ifølge Søndergaard.

- Jeg ville gerne have vundet meget mere. Jeg synes, at vi skulle bruge lidt for mange chancer til at score to mål, sagde han efter kampen i oktober.

En god måned senere fik Pernille Harder og co. så chancen for at gøre sejren lidt større. Og den greb de til fulde.

Derfor kan landsholdet også fortsat  afgøre det hele selv i EM-kvalifikationsgruppen. De danske kvinder har maksimumpoint efter fem kampe - og en målscore på 29-0!

Der var klasseforskel fra start i Viborg, hvor Kasper Schmeichel var blandt de fremmødte på tribunerne. Lad det være sagt med det samme: Ham kunne de godt have brugt i Georgiens mål tirsdag aften.

For droppet, der førte til 1-0-scoringen, skulle langt fra vise sig at være det eneste denne aften signeret af Tatia Gabunia.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De danske spillere kunne juble hele 14 gange i kampen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De danske spillere kunne juble hele 14 gange i kampen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Den 19-årige keeper leverede en katastrofal præstation. Hele 10 gange blev hun passeret i første halvleg, hvor hun gang på gang fremstod usikker, vaklende og i tvivl om selv elementære opgaver som evnen til at placere sig i målet.

Resultatet blev derefter. Den stakkels målvogter blev den store skurk, der til tider så grædefærdig ud, når hun måtte kapitulere. Fra nært hold, via indlæg, på dødbolde og fra distancen.

Hendes pinsler sluttede, da dommer Silvia Domingos fløjtede til pause uden at lægge tid til. Portugiseren var barmhjertig.

Det samme var den georgiske landstræner. For Tatia Gabunia blev skiftet ud i pausen og erstattet af den mere rutinerede Teona Sukhashvili.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nadia Nadim var den første til at prikke hul på Tatia Gabunia i Gerogiens mål. Keeperen blev bombarderet i de 45 minutter, hun var på banen og lod sig udskifte ved stillingen 10-0 i pausen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nadia Nadim var den første til at prikke hul på Tatia Gabunia i Gerogiens mål. Keeperen blev bombarderet i de 45 minutter, hun var på banen og lod sig udskifte ved stillingen 10-0 i pausen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 25-årige reserve gjorde det en hel del bedre end sin forgænger på posten.

Og da danskerne samtidig skruede ned for tempoet i anden halvleg, endte de sidste 45 minutter med at blive en knap så slem oplevelse for udeholdet.

Det blev 'blot' til fire danske træffere, efter at de to hold havde byttet side. Men for Lars Søndergaard var det mere end rigeligt til, at han kunne bytte ærgrelsen fra det omvendte opgør ud med tilfredshed.

- Vi kunne måske endda have scoret endnu flere mål. Jeg er glad for det udtryk, vi har i øjeblikket. Det er sådan, vi gerne vil fortsætte med at spille, siger han til DR.

Havde Danmark vundet større, ville det som minimum have været en tangering af rekorden for den største danske sejr i en kvindelandskamp.

Den lyder på 15-0 og blev sat i 2009. Modstanderen? Georgien ...

Ude i kulden: - Jeg behøver ingen forklaring

Bendtner-bog går over grænsen

Kæmpe Superliga-kåring: Tudekiks-kongerne på sidelinjen

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+