Var han ikke stoppet? Landstræner sender bud efter veteranen

En sidste tur i manegen? Gianluigi Buffon er udtaget til Italiens venskabskampe i foråret, selvom han har bebudet landsholdsstop

Gianluigi Buffon er en institution i Juventus - og på det italienske landshold. Foto: AP
Gianluigi Buffon er en institution i Juventus - og på det italienske landshold. Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Gianluigi Buffon blev lørdag udtaget til Italiens to venskabskampe mod England og Argentina i dette forår.

Opsigtsvækkende fordi den nu 40-årige målmand i det sene, sene efterår tårevædet annoncerede sit farvel til det landshold, han har kæmpet og knoklet for i 20 år.

Og så alligevel ikke mere opsigtsvækkende, da midlertidige landstræner Luigi Di Biagio tidligere på vinteren kunne meddele, at han ville opfordre Buffon til at fortsætte, da kampene mod Sverige ikke skulle være hans sidste på landsholdet.

Buffon har da også været ude og sige, at han ikke ville udelukke noget som helst, når talen faldt på en fortsættelse af den i forvejen lange karriere.

- Jeg tog en pause fra landsholdet. Jeg har nået en vis alder, så det er helt ok at tage en pause. Jeg har dog altid betragtet mig selv som en soldat. Både for Juventus og landsholdet, så jeg ville aldrig kunne desertere en mulig udtagelse. Selv som 60-årig, hvis der var en total mangel på målmænd, og de spurgte mig, ville jeg gøre det, sagde han i februar.

Nu er Di Biagio ikke i målmandsproblemer. Han har også udtaget Milans Gianluigi Donnarumma og Mattia Perin fra Genoa. De to har dog det tilfælles, at de er voldsomt urutinerede udi A-landskampe for Italien.

Og så har Buffon nok kunnet nikke genkendende til Di Biagios påstand om, at en mand som ham ikke skulle stoppe med to forfærdelige kampe mod Sverige.

Han er noteret for 175 landskampe for Italien. Det tal kan altså stige med et par stykker. I første omgang.

Så er spørgsmålet så, om han står ved sin beslutning om at indstille karrieren efter denne sæson.

Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Han er fodboldens dystre magtfaktor

Jeg troede, jeg skulle til Manchester United og være verdens bedste i 15 år

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+