Vi er stolte over at være her

Kasper Schmeichel spiller lørdag sin landskamp nummer 50 - han er meget stolt over at være en del af landsholdet, siger han

Kasper Schmeichel er stolt over at være en del af det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Schmeichel er stolt over at være en del af det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.

Lørdag mod Schweiz spiller Kasper Schmeichel i en alder af 33 år sin landskamp nummer 50. Målmanden med det berømte efternavn fik først sin debut i en sen alder for seks et halvt år siden.

Men efter den kamp i Nordmakedonien, hvor Danmark tabte 0-3, har han reelt været førstemålmand lige siden. Der har i hvert fald ikke været tvivl om, hvem der var Danmarks bedste på den post.

De seneste tre år et halvt år med Åge Hareide som landstræner har Schmeichel stået, når han har været klar. Han synes, truppen har udviklet sig på flere fronter.

En eftertænksom Kasper Schmeichel på fredagens pressemøde sammen med landstræner Åge Hareide og Simon Kjær. Landsholdskeeperen er meget stolt over at være en del af det danske landshold. Lørdag spiller han sin landskamp nummer 50. Foto: Lars Poulsen.
En eftertænksom Kasper Schmeichel på fredagens pressemøde sammen med landstræner Åge Hareide og Simon Kjær. Landsholdskeeperen er meget stolt over at være en del af det danske landshold. Lørdag spiller han sin landskamp nummer 50. Foto: Lars Poulsen.
 

- Da Åge startede, skulle vi skabe en ny identitet efter mere end 14 år med den samme træner. Når jeg ser nu, synes jeg, vi er kommet langt i den udvikling.

 - Vi er er et hold, der er svære at slå. Og så stopper vi aldrig med at kæmpe, siger Kasper Schmeichel og forklarer, hvor stor pris han sætter på at være en del af landsholdet anno 2019.

- Det er vel kun 20 gange i din karriere, du spiller i et fyldt Parken. Derfor handler det om at nyde det.

- Vi er en gruppe mennesker, der er stolte over at være her og meget stolte over at repræsentere vores land, påpeger Kasper Schmeichel.

Skal betale tilbage
Det er landstræner Åge Hareides håb, at de danske spillere kan betale tilbage med en storslået præstation til hovedparten af de 36.000 danske fans, der vil være tilstede i Parken.

- Jeg tror, spillerne kommer til at løfte sig, når de går ind i Parken. Det bliver en fantastisk kulisse.

- For mig er det interessant at se, hvor godt spillerne har det, når vi er sammen. Det skal også føres ud på banen. For os er det vigtigt, at vi giver noget tilbage til de danske fans lørdag aften i Parken, pointerer Åge Hareide.

Se også: DBU i flytteplaner

Thomas Delaney (t.v) under tirsdagens træning. Dortmund-spilleren rangerer højt i landsholdets hierarki, hvor han også er en del af Spillerrådet. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 9. okt. 2019 - kl. 09:13 Hierarkiet fik en rystetur: - Han sætter sig ikke der igen

Det bliver spændende i aften. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 12. okt. 2019 - kl. 14:34 Fat mod, Danmark: Tallene vi kan hænge en sejr på!

Seks veje til at besejre Schweiz

1. Indlæg fra fløjene

Schweizerne har vist svaghedstegn overfor indlæg fra fløjene. Derfor skal der slås mange indlæg ind i feltet. Og her skal Danmark sørge for, at hovedstødsstærke spillere som Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Andreas Cornelius kan true gæsterne i Parken.

2. Højt og aggressivt pres

Det handler om at sætte gæsterne under et massivt pres. Åge Hareide har planer om et højt og massivt pres. Det kan danskerne ikke praktisere i 90 minutter. Men når det sker, handler det om, at alle mand er med på vognen, så schweizerne virkelig kommer under stort tryk.

3. Parken

Danmarks hjemmebane kan noget særligt i de store, afgørende kampe. Opbakningen og spændingsniveauet er ekstremt. Derfor er det helt afgørende, at gæsterne kommer til at mærke, at de virkelig er på udebane.

4. Spil med Cornelius

Store, stærke Andreas Cornelius kan blive en afgørende brik i jagten på sejren over Schweiz. Det er oplagt at spille med ham fra start. Han er fysisk stærk og vinder næsten samtlige dueller i feltet. Han kan få en afgørende rolle for Danmark.

5.  Schweiz slækker på koncentrationen til sidst

Det var ikke kun i forårets 3-0 kamp mod Danmark, at schweizerne har slækket alvorligt på koncentrationen mod slutningen af et opgør. Der er flere eksempler på, at der er scoret i løbet af de sidste ti minutter mod dem. Og det giver grobund for, at danskerne skal blive ved til sidste fløjt.

6. Få styr på Xhaka

Den schweiziske anfører, Granit Xhaka, er det centrale omdrejningspunkt på mandskabet. Vi så i det første opgør, hvordan de faldt fra hinanden, da han blev skiftet ud. Arsenal-spilleren er stærk i duellerne og god som igangsætter i omstillingerne. Men han scorer ikke særlig mange mål. Stop ham før, så han ikke når at slå den afgørende aflevering.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere