Vibe om landsholdet: Det er altid vind eller forsvind

Afbud fra Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen bringer Lasse Vibe tættere på en startplads

Lasse Vibe tager ikke sin plads på landsholdet for givet. (Foto: Lars Poulsen)
Lasse Vibe tager ikke sin plads på landsholdet for givet. (Foto: Lars Poulsen)

Det er et par år siden, han blev hentet ind i landsholdsvarmen efter et fornemt scoringssnit for IFK Göteborg i Sverige.

Han fik en strålende start og scorede mod Albanien, men sidste efterår gled han længere og længere ud i landsholdskulden.

Nu er turen til Japan og Kirin Cup en ny chance for Lasse Vibe. Det er det, fordi Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen har meldt afbud.

Se også: Nicolai Jørgensen melder afbud til landsholdstur

Nu er Lasse Vibe pludselig rykket frem i hierarkiet, fordi Åge Hareide pludselig kun har tre angribere tilbage i sin trup – Morten Duncan Rasmussen, Lasse Vibe og Viktor Fischer.

- Duncan er i forrygende form og er en angriber, som jeg ikke skal sammenligne mig med. Men jeg tror, jeg passer godt sammen med ham, siger, Lasse Vibe, der ser det som en klar fordel, at Åge Hairede er begyndt at spille med to angribere.

- Jeg ved ikke, hvilke tanker Åge Hareide har gjort om mig. Derfor er jeg lidt afventende i forhold til forventningerne, forklarer Lasse Vibe, der aldrig føler sig sikker på en plads på landsholdet.

- For mig er det altid vind eller forsvind på landsholdet. Jeg føler, jeg skal bevise, jeg skal være med igen. Jeg tager aldrig min plads for givet, siger Brentford-angriberen.

Han havde en godkendt første sæson i Championship, hvor han scorede 14 træffere for Brentford.

- 14 mål i min første sæson er vel i orden. Jeg havde måske været endnu mere tilfreds, hvis min mål havde været lidt bedre fordelt over hele sæsonen, siger Lasse Vibe.

Se også: Med på et afbud: På vej til Sydkorea – skal til Japan i stedet for

Landsholdsfodbold - 12. maj. 2016 - kl. 15:03 Åge nej: Hvilket cirkus kommer du fra?

Se også: Mike: Jeg er kommet for at blive

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere