Video i omklædning: Superstjerne støtter dansk modstander

De østrigske fodboldkvinder får stor opbakning både i omklædningsrummet og hjemme foran tv-skærmen

De danske fodboldkvinders modstander fra Østrig får opbakning fra en af nationens helt store sportsfolk. Foto: Hollandse Hoogte
De danske fodboldkvinders modstander fra Østrig får opbakning fra en af nationens helt store sportsfolk. Foto: Hollandse Hoogte

Nadims dobbeltfest: Bryllup brager sammen med EM-gyser

Danmark spiller torsdag aften klokken 18.00 EM-semifinale mod Østrig. Begge hold har overrasket på vejen til semifinalen, og de to hold har respekt for hinanden.

- Vores defensiv er mindst på Europa-klasse-niveau, siger landstræner Dominik Thalhammer til ORF.

- Men Danmark har Europa-klasse og er permanent til stede ved disse turneringer, siger den østrigske landstræner.

Østrigerne vandt deres gruppe og slog i kvartfinalen Spanien efter straffesparkskonkurrence.

Måske fordi de har opbakning fra en af nationens helt store superstjerner, verdens bedste alpine skiløber Marcel Hirscher.

Før kvartfinalen havde Hirscher sendt en video til fodboldkvinderne, der blev afspillet i omklædningsrummet lige før kickoff.

- Jeg sendte dem videoen som en lille ekstra motivation for at vise dem, at også os skiløbere står fulgt ud bag dem. Jeg tror, at hele Østrig er stolte af disse piger, siger Hirscher til Krone.

- I semifinalen sidder jeg igen med krydsede fingre foran tv-skærmen, lyder det fra Hirscher.

Hirscher har vundet den alpine world cup seks gange og har ni VM-medaljer og er sportens største pt.

Mere end en million mennesker har set EM-kampene på østrigsk tv. Du kan følge Østrig-Danmark på dansk TV2 fra klokken 18.00, ligesom du kan følge kampen live her hos Ekstra Bladet.

Her er EM-kvindernes skøre ritualer

Caroline afslører: Sådan foregår det i omklædningsrummet

EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi