Vil spille med Eriksen: God nok til Barça og Real

Jan Mølby fortæller en irsk avis om Christian Eriksens styrker og afslører, at han gerne selv ville spille sammen med ham på den centrale midtbane

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Med mindre end to uger til Danmarks altafgørende playoffkampe mod Irland om en plads ved sommerens VM-slutrunde, så er de irske aviser begyndt at bage godt op til kampene mod Danmark, og i The Independent sætter de naturligvis fokus på Christian Eriksen.

Den danske Liverpool-legende Jan Mølby er manden, der vurderer Eriksen, og han har mange positive ord at fortælle irerne.

- Folk spørger mig ofte, om han kunne spille på et hold som Real Madrid eller Barcelona, og mit svar er, at han kan spille for et hvilket som helst hold - alle steder. Han passer godt ind på alle hold, siger Mølby til avisen.

- Jeg synes stadig, der er lidt vej at gå, før han er på sit bedste. Han udvikler sig stadig, og han er meget stille, nærmest sky, og det tager lang tid, før han er komfortabel på et hold, og du ser det bedste fra ham, siger Mølby.

doc6x48qnd22ms1a5tnf4ew.jpg 

Mølby spillede selv mere end et årti i engelsk fodbold for Liverpool, og han ville elske at have spillet ved siden af Eriksen på den centrale midtbane.

- Hvem ville ikke det? Jeg kan lide spillere, der kan se ting, og han kan se, når du har det ekstra halve sekund til at aflevere. Han har hurtige fødder, en skarp hjerne og klar til at tage en risiko, siger Mølby.

Mølby roser også Christian Eriksens præstationer på landsholdet.

- Se bare på hans mål. Han har næsten på egen hånd...ikke fået os til VM, men vi er tæt på. Og hvis han kommer til VM, så vil han kunne skinne endnu mere og vise hvilken god spiller han er på den store verdensscene, siger Mølby og sender også roser efter Åge Hareide.

doc6wi3y1qvxsmdyirq6bi.jpg

57723617.jpg 

- Under den tidligere landstræner, der skulle man indpasse sig under måden, han ville spille, men når man har begavede spillere som Christian, så er man nogle gange nødt til at bide i det sure æble og bygge holden rundt om ham, siger Mølby.

- Forskellen er, at denne træner har ikke både fortalt ham det, hvilket er det nemmeste i verden, men han har faktisk gjort det og gjort ham til hovedpersonen. Mange trænere siger det, men gennemfører det ikke, siger Mølby.

Det er lørdag 11. november, at Danmark spiller hjemme mod Irland, mens der er returkamp tre dage senere.

Skulle Eriksen en dag komme i spil i Barcelona, så ved dansk agent, hvordan man sælger til FC Barcelona. LÆS MERE HER

Eriksen om Barca-rygter: Spørg Coutinho om, hvordan han havde det

Landsholdsspiller: Jeg brækkede mig og var ved at besvime

Afslører vejen til næste niveau: Her er Eriksens nye ønske

Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind