Annonce:
Annonce:

Vild ordkrig: - Ondt i røven!

Landstræner Ståle Solbakken og Rosenborg-chef Kjetil Rekdal ser bestemt ikke ens på tingene for det norske landshold

Ståle Solbakken hentyder til, at nogle trænerkollegaer har ondt i røven over den måde, han gør tingene på. Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken hentyder til, at nogle trænerkollegaer har ondt i røven over den måde, han gør tingene på. Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Norge smed lørdag aften vigtige Nations League-point, da Slovenien overraskende slog Ståle Solbakkens tropper med 2-1.

Slovenernes sejrsmål må keeper Ørjan Nyland tage på sin kappe, og i det hele taget får Ståle Solbakken kras kritik for sit valgt af målmand i Slovenien.

Nyland er nemlig klubløs og har ikke spillet en fodboldkamp siden juni, da han senest var i aktion for Norge.

Særligt tv-eksperten Kjetil Rekdal, der også er cheftræner i Rosenborg, langede ud efter Solbakkens disposition.

- Jeg synes, det er et meget specielt valg. Det er dræbende for dem, der konkurrerer og bliver valgt fra. Jeg har intet imod Nyland, en god keeper. Men jeg synes, der er mærkeligt, et norsk landshold skal spille med en klubløs spiller, når du har Sten Grytebust og André Hansen, der gør det godt og spiller hver weekend, sagde Kjetil Rekdal til vgtv.

Ørjan Nyland kostede igen for Norge, og nu er han stridspunktet mellem to norske landsholdslegender. Arkivfoto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Ørjan Nyland kostede igen for Norge, og nu er han stridspunktet mellem to norske landsholdslegender. Arkivfoto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Den udtalelse fik Ståle Solbakken til at gå i ... Tja, Ståle Solbakken-mode.

- Jeg skelner mellem to typer af kollegaer, og det har ikke noget at gøre med Rekdal. Der er dem, der analyserer med et koldt hoved og ønsker gode ting for andre og er glade, når andre gør det godt. Som kan være glade, når der laves gode præstationer.

- Og så er der en type, der sover dårligt om natten, mens andre har det godt eller er i en situation eller position, hvor vedkommende kan få succes, sagde Ståle Solbakken efter kampen til norsk TV 2.

Solbakken sagde ikke, hvilken type Rekdal så er, men det ligger jo mellem linjerne i den måde, den norske landstræner udtaler sig på.

Solbakken blev senere spurgt konkret ind til, om det er Rekdal, han henviser til med sit svar om at sove dårligt om natten:

Annonce:

- Jeg svarer på et generelt grundlag. Nogle gange sidder vi her, og så henviser man til noget, som nogen har sagt, skrevet eller gjort. Du ved, hvad der ligger bag, og hvad der ligger foran. Det er nemt at adskille mellem, hvem der er åbenhjertig og ærlig og ønsker, at kollegaerne i faget får succes, og hvem der har ondt i røven, som vi siger i Danmark.

Ståle Solbakken har flere gange været i konflikt med Kjetil Rekdal. Foto: Antonio Bronic/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken har flere gange været i konflikt med Kjetil Rekdal. Foto: Antonio Bronic/Ritzau Scanpix
 

Ståle Solbakkens ord blev forholdt Kjetil Rekdal, der til VG svarede:

- Alle, der kender mig, ved, at jeg er Norges patriot nummer et inden for sport. Jeg er optaget af landsholdet og ønsker dem succes, og jeg er optaget af norsk fodbold, og at norsk fodbold skal klare sig godt.

Weekendens fejde mellem Solbakken og Rekdal er langt fra den første gang, de to støder sammen.

Ordkrigen begyndte, da Kjetil Rekdal 17. august til Adressaavisen fortalte, at Markus Henriksen burde være med på det norske landshold, og at der ikke er nogen tvivl om, at han skal være med. Dengang kaldte han Markus Henriksen for Eliteseriens bedste stopper.

Da den norske landsholdstrup så blev udtaget, var Markus Henriksens navn ikke at finde i truppen. Og så var det, at Ståle Solbakken ikke havde glemt, hvad Kjetil Rekdal udtalte for lidt mere end en måneds tid siden, da landstræneren fik spørgsmålet om Henriksen.

Annonce:

- Nu var "Reka" den sidste i Norge, som mente, at (Martin) Ødegaard var en nogenlunde spiller. Så vi kan ikke tage alt, han siger, for gode varer, lød det fra Solbakken, der ikke uddybede.

Kjetil Rekdal havde ikke spillet med en klubløs Ørjan Nyland i målet for Norge. Foto: Bjørn S. Delebekk/VG
Kjetil Rekdal havde ikke spillet med en klubløs Ørjan Nyland i målet for Norge. Foto: Bjørn S. Delebekk/VG

Kjetil Rekdal brugte lidt tid på at sunde sig over den kommentar, inden han på Twitter skrev om Solbakken den 12. september:

- Det må være kedelige dage for landstræner Solbakken, når transfervinduet er lukket. De konstante angreb mod alt og alle på pressemøderne tyder på manglende modenhed, lød det.

De to norske landsholdslegender har også været uenige om spillestilen på det norske landshold samt Martin Ødegaards rolle på holdet.

Trods nederlaget mod Slovenien fører Norge fortsat Nations League Gruppe B med samme pointantal som Serbien, og man sikrer sig med uafgjort mod Serbien hjemme i Norge tirsdag gruppesejren og dermed oprykning til bedste lag i Nations League, hvor Danmark også hører til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs mere her:

Ubrugeligt landshold: - Det værste i min levetid

Hjulmand med stor appel: Hjælp os

Afviser: - De vil have kliks

Annonce:

Vraget i Sevilla: - Trænerens valg

Ydmygelse: Uacceptabelt mareridt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: