Vild sommer i vente: Kæmpebud på landsholdsdebutant

Slutspillet om Lukas Leragers fremtid er i gang efter bud fra Bordeaux

23-årige Lukas Lerager har udsigt til debut på landsholdet. Foto: Jonas Olufson
23-årige Lukas Lerager har udsigt til debut på landsholdet. Foto: Jonas Olufson

Hvis Lukas Lerager kneb sig lidt i armen, da han lagde sig til at sove på landsholdets hotel i aftes, så er der ikke noget at sige til det.

Ikke alene skal Lerager i disse dage vænne sig til, at han snart kan kalde sig landsholdsspiller.

Han står også på tærsklen til at træde ind i den lille gruppe af danske spillere, der er blevet solgt for mere end 25 mio. kr.

Efter en forrygende debut-sæson for Zulte Waregem, så har den franske klub Girondins Bordeaux nu smidt et kæmpebud på danskeren.

Kilder i Belgien rapporterer om forhandlinger der starter ved 25 mio. kr. Og dermed har Bordeaux hævet det bud som de afgav i vinter.

Der er massiv interesse for Lukas Lerager som skiftede til den belgiske klub sidste sommer efter tre år i Viborg.

Ud over interesse fra Bordeaux er der andre franske klubber på banen, lige som Andreas Cornelius' kommende klub, Atalanta, skulle holde øje med danskeren.

Det anses i Belgien som givet, at Lukas Lerager bliver solgt denne sommer. Zulte Waregem er ikke i en situation, hvor de kan tillade sig at se stort på bud i den størrelse, der er i spil her.

Det forventes at Lukas Lerager bliver solgt så snart buddet når 30 mio. kr. og dermed bliver han samtidig det største salg nogen sinde for Zulte Waregem.

Viborg fik fire mio. kr. da de solgte Lukas Lerager sidste sommer.

Lerager er på vej til fransk fodbold, hvor Martin Braithwaite begår sig - se hans syrlige kommentar om landsholdet

Se også: Hareides landsholdskanin måtte skuffe kæresten

Se også: Hareide dropper Bendtner: Derfor er stjernen stadig ude i kulden

Se også: Afviser stort millionbud på dansk komet

Se også: Viborg præsenterer nyt overskud

Se også: Tidligere Superliga-dansker er et kæmpe hit i udlandet

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere