Annonce:
Annonce:

Vilde anklager: Her bliver hun rasende

Da Nadia Nadim for første gang i flere måneder svarede på spørgsmål om sin rolle som ambassadør for VM i Qatar, gik bølgerne særdeles højt

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

- Hvis I gerne vil mobbe mig, så bare kom. Jeg kan blokere for det. Hvad synes I selv?

Nadia Nadim gik fra at være fodboldspilleren bag mikrofonen til at være den, der gerne ville stille spørgsmålene, da hun i landsholdslejren i Helsingør mandag eftermiddag for første gang i lang tid lod sig interviewe af pressen.

En presseseance, mange har ventet på, fordi den udskældte landsholdsspiller har påtaget sig en rolle som ambassadør for VM i Qatar til vinter.

Og glad var hovedpersonen ikke.

- Hvad har du gjort dig af tanker, inden du sagde ja til den her opgave?

Annonce:

- Jeg har prøvet at adskille det fra politik og fokusere på de ting, jeg kan bidrage med. Det har jeg gjort ved at være ambassadør. Jeg ved ikke, hvem I tror, jeg er. Jeg er ikke Donald Trump. Jeg er heller ikke Mette Frederiksen. Det kan godt være, at vi en dag når dertil, hvor jeg kan blive statsminister, men det er jeg altså ikke nu, siger Nadia Nadim til Ekstra Bladet.

Fik du læst: Forsvarer Nadim: - Blev angrebet fra alle sider

- Din holdkammerat Pernille Harder er homoseksuel. Det må hun ikke være i Qatar. Hun må ikke kysse sin kæreste dernede. Er du med til at støtte den holdning?

- Jeg synes, det er helt forkert. Kærlighed er kærlighed. Man må elske dem, man vil. Man må have de holdninger, man vil have. Jeg vil gøre en forskel, og det tror jeg på, jeg kan gøre ved at være ambassadør.

- Jeg ved godt, I ikke kan se det. Rom blev ikke bygget på en dag. Det tager tid det her, og hvis jeg bare meldte mig ud, så ville vi slet ikke komme nogle vegne. Det er da mit mål, at Pernille kan kysse sin kæreste i Qatar en dag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

- Du har på din Instragram-profil skrevet, at VM i Qatar er 'The greatest show on Earth' (det største show på Jorden, red.). Hvad får dig til at betegne det sådan?

Annonce:

- Fodbold. VM. VM i fodbold er noget af det største, og jeg tror, det bliver et fantastisk VM.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Bølgerne går højt, da Ekstra Bladet nævner de tusindvis af døde migrantarbejdere

- Og det rører dig ikke, at tusindvis af migrantarbejdere er døde under forberedelserne?

- Selvfølgelig er det pissenederen og ærgerligt, men jeg håber, at vilkårene bliver bedre. Har du styr på, hvordan vilkårene er? Fortæl mig det?

- Det er egentlig ret nemt at komme med nogle ting uden at have styr på det. Jeg kan tale flere forskellige sprog, og jeg har været dernede for at tale med dem om det. Vilkårene er ikke fantastiske. Der er sket en masse ændringer siden 2010, og det er dem, jeg fokuserer på, afslutter Nadim.

- Du siger, at vilkårene ikke er fantastiske. Vi snakker blandt andet om mindst 6500 migrantarbejdere i Qatar, der er døde. Er det ikke lidt af en underdrivelse?

Annonce:

- Men der er også sket rigtig mange ændringer siden 2010, og det er det, jeg fokuserer på. Vi prøver at forbedre vilkårene, og jeg vil gerne forbedre vilkårerne.

Nadia Nadim og det danske landshold spiller første kamp ved EM i England 8. juli.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

- En naiv måde at forsvare sig på  

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: