Annonce:
Annonce:

Vilde Kane banker England tæt på VM

Med en storsejr på 5-0 over Albanien er England så godt som sikre på at kvalificere sig til VM i Qatar

Tottenham-angriberen Harry Kane lavede hattrick, da England fredag aften bankede Albanien i VM-kvalifikationen. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Tottenham-angriberen Harry Kane lavede hattrick, da England fredag aften bankede Albanien i VM-kvalifikationen. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

England kan godt begynde at gøre sig klar til VM i Qatar næste år.

Med en afklapsning af Albanien på Wembley fredag aften med 5-0 har det engelske fodboldlandshold 23 point og en målscore på 29-3 inden sidste kvalifikationskamp.

Polen følger efter med 20 point og en målscore på 29-9 efter en 4-1-sejr over Andorra.

Dermed skal England ikke bare tabe til miniputten San Marino mandag, men Polen skal også indhente seks mål på englænderne for at tage førstepladsen og den direkte billet.

Harry Kane kom op på otte mål i VM-kvalifikationen, da han leverede et hattrick i første halvleg, hvor England gik til pausen foran 5-0.

De andre mål i kampen blev lavet af Harry Maguire og Jordan Henderson.

På hjemmebane i Rom kunne Italien også spille sig et stort skridt nærmere en VM-billet med en sejr.

Modstanderen Schweiz havde ligesom Italien 14 point inden opgøret i toppen af gruppen.

Kampen endte dog 1-1, og Italien måtte gå skuffet fra banen efter et brændt straffespark i sidste minut.

Schweiz kom foran på flotteste vis efter godt 10 minutter, da angriber Noah Okafor lagde bolden tilbage ud af feltet. Her kom højre back Silvan Widmer spurtende frem og buldrede bolden højt op i målet.

Den overraskende føring holdt til det 35. minut, da Giovanni Di Lorenzo headede udligningen ind efter et frispark, hvor målmand Yann Sommer kom alt for sent ud for at bokse bolden væk.

Til allersidst fik Italien så muligheden for de tre point, men den ellers normalt så sikre Jorginho brændte straffesparket.

Italien er inden sidste kamp i spids af gruppen med en bedre målscorer end Schweiz. Italienerne møder mandag Nordirland ude, mens Schweiz' skæbne afgøres mod Bulgarien på hjemmebane.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Ekstra Bladet vil opfordre Jakob Ellemann til at holde sine løfter

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: