VM-helten forsvandt pludselig

30 år siden: Salvatore Schillaci vandt alles hjerter under VM 1990 - og forsvandt så pludselig igen

Salvatore Schillaci fotograferet i italienske Trento i 2019. Foto: Massimo Bertolini/Getty Images
Salvatore Schillaci fotograferet i italienske Trento i 2019. Foto: Massimo Bertolini/Getty Images

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Kontrasten er til at få øje på. På det ene billede er de blodskudte og voldsomt meget åbne øjne et symbol på den glæde og eufori, der strømmer gennem ham, mens armene som antenner stritter til højre og venstre, og spyttet står ud af den store mund.

Han spæner rundt, omfavnes og væltes af holdkammerater og skriver endnu et utroligt kapitel i VM-historien.

På det næste billede går Salvatore Schillaci rundt i sin have og vander og luger ukrudt.

Der er 30 år mellem de to billeder. Væk er den italienske landsholdstrøje og millionernes eufori. I stedet er der kommet rynker til, mere hår på hovedet - sjovt nok - og et finttrimmet fuldskæg med et grovere overskæg.

Væk fra offentligheden, væk fra blitzlysene og forsiderne. Han bor på sit elskede Sicilien, hvor han blev født og voksede op. Han har kone, og tre voksne børn og lever et stille liv.

Det fortæller han i et sjældent interview med Daily Mail i forbindelse med 30 året for VM 1990 i netop Italien, hvor han kom ind fra højre, scorede seks mål, blev topscorer og nær havde sikret Italien VM-titlen.

Schillaci er et unikum i VM-historien. Som topscorer står han side om side med legender som Ronaldo, Mario Kempes, Eusébio, Sandor Kocsis og Gerd Müller. Men hvor de havde gloværdige karrierer gennem mange år, var Schillacis bemærkelsesværdig kort.

Efter en barndom, hvor skolen aldrig rigtig kom på tale, og hvor han efter eget udsagn meget let kunne være endt i kriminalitet, fandt han fodbolden og viste sig at have et enormt talent, som den lokale klub i Messina fik glæde af. Som 24-årig blev han købt for 30 millioner kroner af Juventus i 1989.

'Jeg kunne ikke tro det'
Og så kan det nok være, der kom fart på. Han scorede 15 mål i Serie A den kommende sæson og blev på topscorerlisten kun overgået af trekløveret Marco van Basten, Roberto Baggio og Diego Maradona. Debuten på landsholdet kom i foråret 1990 på et tidspunkt, hvor italiensk fodbold bugnede af klasseangribere. Men Totos timing var genial, og han klemte sig lige præcis ind i landstræner Azeglio Vicinis VM-trup. I øvrigt sammen med potente bombere som Vialli, Mancini, Baggio, Serena og Carnevale.

- Jeg havde fået den sidste plads i truppen, så jeg forventede end ikke at sidde på bænken. Så sent i kampen (åbningskampen mod Østrig, red.), da der fortsat stod 0-0, kaldte træneren mig over og bad mig varme op. Jeg kunne ikke tro det, så jeg spurgte ham, om han virkelig mente det…, har han tidligere sagt til BBC.

Ved sin side havde han vennen, Juventus’ målmand, Stefano Tacconi med smørhåret og overskægget. Han sagde: - Gå ud og scor med hovedet som John Charles – med henvisning til Juve-legenden fra Wales i slutningen af 1950’erne.

Så det gjorde Toto. I øvrigt hans første med hovedet hele sæsonen.

- Jeg begyndte bare at løbe efter scoringen, og jeg stoppede ikke, før jeg nåede bænken, hvor jeg krammede Tacconi. Det var en utrolig lykkefølelse.

Det mål sænkede østrigerne og skabte ro og lettelse i hele Italien, hvor begrebet forventningspres bare slet ikke slog til i de dage for verdensmestrene fra ’82.

I den næste kamp mod USA var han tilbage på bænken, men Vicini hev ham ind allerede fem minutter efter pausen i stedet for en i øvrigt rasende Andrea Carnevale. Men Toto var tilbage. Han scorede ikke i den kamp, men italienerne fik en ny 1-0-sejr og var i 1/8-finalen allerede inden den sidste kamp mod Tjekkoslovakiet – den på papiret sværeste kamp i gruppen.

Øjnene har altid været stålsatte. Foto: PR Sport og Spil Var verdens dyreste fodboldspiller: Nu har han kæmpe succes som dj

Her fik han lov at danne angrebspar med Baggio, der slet ikke havde været i aktion på det tidspunkt. De scorede et mål hver (Schillaci igen med hovedet) og sikrede Italien den tredje sejr af tre mulige – og med en målscore på 4-0.

Makkerparret var selvsagt klar til 1/8-finalen mod Uruguay, hvor Schillaci scorede sit tredje mål. Et i øvrigt legendarisk mål, som Walter Zenga satte i gang med årets vel nok højeste højder af et udspark. Roberto Baggio forsøgte at tæmme den, Aldo Serena fik den og vippede den hurtigt videre til Schillaci, der løb efter den og sparkede til den på kanten af feltet.

Bolden sejlede i en bestemt bue over en sagesløs Fernando Alvez i målet. Jubelscenen blev lige så legendarisk. De store øjne, den endnu større mund og de mod himlen strakte arme, inden han blev hevet godt og grundigt i trøjen af Baggio og væltede lykkelig om i græsset.

Baggio hiver Schillaci omkuld efter scoringen mod Uruguay. Foto: Eric Renard/Getty Images
Baggio hiver Schillaci omkuld efter scoringen mod Uruguay. Foto: Eric Renard/Getty Images

Makkerparret Schillaci og Baggio under VM 1990. Schilacci scorede seks gange - Baggio to. Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images
Makkerparret Schillaci og Baggio under VM 1990. Schilacci scorede seks gange - Baggio to. Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images
 

Baggio scorede til 2-0 og sikrede kvartfinalen mod Irland.

- Jeg havde aldrig drømt om, hvad der skete. Hvis nogen havde forudsagt det for mig, havde jeg grinet af dem. På et tidspunkt stopper du op og spørger dig selv: Er det her virkelig sandt, alt hvad der er sket? Og det her pres, der pludselig er på dig, det bliver tungt, utænkelig tungt. Det var jeg slet ikke vant til, sagde han til BBC.

Hvis pladsen i 1/8-finalen havde været en forventning og et krav fra Italiens fodbold-tossede befolkning, kom der for alvor gang i festen med pladsen blandt de sidste otte.

Overlistede Bonner
Schillaci var nu det måske sikreste kort i en startopstilling på tværs af de tilbageværende hold. Og han skuffede ikke.

For femte gang holdt Zenga og den enormt stærke defensiv med folk som Baresi, Bergomi og Ferri i aktion nullet mod irerne. Og for fjerde gang i turneringen scorede Schillaci. Denne gang fordi han stod klar i feltet, da Pat Bonner ikke kunne holde Roberto Donadonis langskud. Schillaci fulgte op og sendte bolden i det tomme net.

Han var en nationalhelt inden kampen, og nu var det lige før, de gamle koner i Messina gik på knæ for ham. Tilmed piskede man stemningen så meget op, at værterne fik favoritværdigheden mod de voldsomt skuffende mestre fra Argentina, der havde hostet sig gennem turneringen.

Schillaci i aktion mod Argentinas Juan Simon i VM-semifinalen. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Schillaci i aktion mod Argentinas Juan Simon i VM-semifinalen. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Hans andet mål i turneringen er en kendsgerning, da hovedstødet er gået ind bag Tjekkoslovakiets Jan Stejskal. Foto: Martin Cleaver/AP/Ritzau Scanpix
Hans andet mål i turneringen er en kendsgerning, da hovedstødet er gået ind bag Tjekkoslovakiets Jan Stejskal. Foto: Martin Cleaver/AP/Ritzau Scanpix
 

Men så stoppede det. Netop som festen syntes på vej mod et klimaks, røg italienerne ud efter straffesparkskonkurrence. Schillaci havde scoret sit femte mål, men Caniggia udlignede, og så brændte både Donadoni og Serena i den utålelige afslutning fra 11 meter-pletten.

Totos sejrsmål mod englænderne i bronzekampen var et ubetydeligt plaster på det store, væskende sår, men målet sikrede ham topscorerværdigheden, titlen som turneringens spiller samt en andenplads, da France Football senere uddelte Ballon d’Or, som verdensmesteren Lothar Matthäus fortjent vandt.

Og så forsvandt Schillaci. Først rejste han sin vej på ferie med sine nærmeste, siden vendte han tilbage og var en skygge af sig selv i Juventus. Kun få mål efterfulgt af et skadesplaget ophold i Inter, inden han drog til japansk fodbold, hvor han fik en smule oprejsning.

- Var det mentalt svært efter turneringen? Ja, bestemt. Et år forinden, inden jeg skiftede til Juventus, spillede jeg for Messina i Serie B, og ingen kendte mig. Pludselig gjorde alle, siger han til Daily Mail.

Toto fotograferet i Taormina i Italien i 2010. Foto: Getty Images
Toto fotograferet i Taormina i Italien i 2010. Foto: Getty Images
 

I alt nåede han 16 landskampe for Italien. Alle sammen i 1990 og 1991. Den næstsidste var i øvrigt mod Danmark. Ud over de seks VM-træffere scorede han kun yderligere en gang for Italien – i en EM-kvalifikationskamp mod Norge.

I tiden efter VM, hvor han havde store vanskeligheder for Juventus, blev han citeret for at sige:

- Selv hvis jeg skulle ryge af det italienske landshold, har jeg stadig minderne fra VM med mig resten af livet.

Sådan har Schillaci det stadig.

- I livet skal man slå til, når chancen byder sig. I fremtiden kan det være, at mindet om det, jeg gjorde, falmer. Men mens det fortsat eksisterer, nyder jeg det. Spørger folk om autografer og billeder, betyder det, at jeg stadig er relevant.

- Så mange spillere bliver glemt, men folk taler stadig om mig. Det håber jeg fortsætter, så længe jeg lever.

Se også: Tragisk stime: Femte dødsfald rammer VM-helte

Se også: Fodboldfan gik forkert på stadion: Levede på gaden i 11 år

Hakan Şükür i bageriet. Foto: Jason Henry/The New York Times Sport og Spil Fodboldlegende og nationalhelt måtte flygte fra landet: Nu sælger han kaffe i USA

Michael Andersen fik lukket Camp Nou en formiddag til at lave optagelser til dokumentarfilmen...Privatfoto Sport og Spil Matchfixing, våbensmugling og bigami: Nu laver dansker film om Barca-legenden

16 kommentarer
Vis kommentarer