26. marts genoptager Danmark kvalifikationen frem mod VM-slutrunden 2018 i Rusland, og modstanderen er Rumænien på udebane.
Onsdag har landstræner Åge Hareide udtaget 20 af de 23 til den ret så afgørende kamp, og der var overraskende nok ikke plads til spillere som Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Kasper Dolberg i første omgang, og det skyldes manglende spilletid.
- Fischer har spillet to pokalkampe og Højbjerg har spillet otte minutter på det seneste, og vi må se gennem weekendeen, siger Hareide på pressemødet.
- De er ikke ude af billedet, for begge er fantastiske spillere, siger Hareide, der mener, at Danmark er ude af spillet om gruppesejren med nederlag, men ikke med uafgjort.
Hareide vil først se Dolberg i aktion torsdag mod FCK, før han afgør, om Dolberg skal med i truppen alligevel. Også Pione Sisto, Lasse Vibe og Youssef Toutouh er i spil ifølge landstræneren, og de næste tre spillere udtages efter weekenden.
Heller ikke Yussuf Poulsen er med, men det skyldes, at Leipzig-angriberen er ude med en skade.
TRUPPEN MOD RUMÆNIEN:
Frederik Rønnow
Jonas Lössl
Kasper Schmeichel
Andreas Bjelland
Andreas Christensen
Daniel Wass
Henrik Dalsgaard
Jannik Vestergaard
Mathias ''Zanka'' Jørgensen
Peter Ankersen
Riza Durmisi
Simon Kjær
Christian Eriksen
Jens Stryger Larsen
Lasse Schöne
Thomas Delaney
William Vitved Kvist
Andreas Cornelius
Martin C. Braithwaite
Nicolai Jørgensen
Artiklen fortsætter under billederne...
Allerede inden udtagelsen fortalte landstræner Åge Hareide, hvad han lagde vægt på.
- Antallet af minutter på banen er meget vigtigt på denne tid af året. For det er vigtigt, at de er skarpe i marts måned. Vi har en vigtig kamp foran os, så derfor har vi brug for spillere, som har leveret godt på det sidste, så kampformen betyder meget i udtagelsen nu, sagde Åge Hareide til DBU inden udtagelsen.
Med to sejre og to nederlag i de første fire kampe i VM-kvalifikationen, så er situationen en anelse kritisk for Danmark, hvis det skal blive til kvalifikation til VM-slutrunden 2018.
Mens Danmark på tredjepladsen er presset til et godt resultat, så er situationen endnu værre for Rumænien, der efter fire kampe har et point mindre end Danmark og ligger på fjerdepladsen. Polen topper gruppen med 10 point, mens Montenegro på andepladsen med syv point har et mere end Danmark.
Kun nummer et i gruppen går direkte til VM, mens otte af de ni bedste to'ere skal spille playoff.
Inden truppen blev udtaget blev kontrakten forlænget med U21-landstræner Niels Frederiksen, mens Viktor Jensen fra FC København blev kåret til årets U17-spiller i Danmark. Jakob Bruun Larsen fra Dortmund vandt U19-prisen, mens det største U21-talent blev FC Nordsjælland-angriberen Marcus Ingvartsen.
Her er de mest magtfulde i dansk fodbold:
Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold
Til EM 2020 kommer fire spillere med, der endnu aldrig har været på A-landsholdet - se hvem her:
Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020