VM-stjerne ramt af hjertesygdom

Den kroatiske landsholdsspiller Ivan Strinić er ude på ubestemt tid, efter at han er blevet diagnosticeret med et problem i hjertet

Ivan Strinić var vigtig mand for Kroatien under sommerens VM-slutrunde. Foto: AP
Ivan Strinić var vigtig mand for Kroatien under sommerens VM-slutrunde. Foto: AP

Under sommerens VM kunne han fejre en af karrierens allerstørste højdepunkter.

Sammen med resten af det kroatiske landshold nåede Ivan Strinić helt til finalen, hvor mødet med Frankrig dog blev endestationen.

Godt en måned senere er den 31-årige forsvarsspiller desværre blevet ramt af et trist og uventet lavpunkt, der forhåbentlig ikke ender med at blive endestationen for hans karriere.

Under en undersøgelse af helbredet, der blev foretaget for kroatens klub AC MIlan, fik Strinić konstateret problemer med hjertet, hvorfor han nu er tvunget til at droppe fodbold på ubestemt tid. Det meddeler AC Milan i en officiel erklæring.

- I forbindelse med den halvårlige rutine-kontrol, der er pålagt for professionelle idrætsudøvere i Italien, blev det konstateret, at Ivan Strinić lider af et tidligt stadie af hypertrofi i hjertemusklen, som kræver yderligere undersøgelser, skriver klubben.

- Disse skal foretages efter en periode med hvile. Derfor vil spilleren være midlertidigt ude af aktivitet, indtil undersøgelserne er afsluttet, lyder meldingen.

Ivan Strinić må dermed vente med at få sin officielle debut for Milano-klubben, han skiftede til på en fri transfer denne sommer.

Forud for VM-slutrunden repræsenterede han Sampdoria i en enkelt sæson, og inden da spillede kroaten to år i Napoli.

Se også: Rønnow i nyt kæmpe mareridt: Tyske amatører bag sensationelt pokal-chok

Se også: Fem kasser i dramatisk Juventus-debut: Ronaldo knockouter målmand

Fernando Alonso har kæmpet hårdt med en McLaren-racer, der ikke har været konkurrencedygtig. Foto: AP Sport og Spil Efter Formel 1-chok: - En verdensmester i dårlig timing

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere