VM-stjerne udsat for ond hetz: - Håber, du dør!

Den canadiske landsholdsspiller Janine Beckie blev udsat for grove angreb på Facebook, efter hun missede straffespark, da Canada røg ud af VM forrige måned

Janine Beckie blev skurken for Canada, da holdet røg ud af VM efter nederlag til Sverige. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Janine Beckie blev skurken for Canada, da holdet røg ud af VM efter nederlag til Sverige. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Janine Beckie var tydeligt påvirket af situationen, da hun gav interview efter kampen.

Foran rullende kameraer måtte den 24-årige canadier tage sin del af ansvaret for 1-0-nederlaget til Sverige og sit lands VM-exit.

Beckie missede et straffespark i anden halvleg. Canada missede chancen for at udligne og røg ud af turneringen.

- Det et et afgørende øjeblik. Du får æren, hvis bolden går ind, men du må tage skylden, hvis du misser. Det kommer til at forfølge mig i lang tid, sagde Janine Beckie til TSN.

Det skulle hun få ret i. Men Manchester City-angriberen havde nok næppe forestillet sig, at det ville få så voldsomme konsekvenser, som tilfældet er endt med.

Janine Beckies straffespark blev pillet på fornem vis af den svenske keeper Hedvig Lindahl. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Janine Beckies straffespark blev pillet på fornem vis af den svenske keeper Hedvig Lindahl. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
 

Nederlaget i 1/16-finalen tærede ikke kun hårdt på Beckie og holdkammeraterne. Der sad også canadiere ude bag tv-skærmene og græmmede sig.

Den frustration førte til aggression. I hvert fald gik mindst én person alt for langt, da Canada ikke gik videre. Beviset fremviser Beckie selv på sinTwitter-profil.

Her har hun lagt et billede ud fra Facebook, hvor en person går langt over stregen.

- Tak for dit straffe. Jeg tabte 300 euro (2240 kr.). Håber, du dør, skriver brugeren.

Der er en særlig årsag til, at Beckie nu vælger at gøre opmærksom på de voldsomme udskejelser på det sociale medie.

- Jeg føler, at det var vigtigt at dele dette nu, hvor der er gået et stykke tid. Det er en besked til fans, folk i sportsverdenen og de, der følger med i sport.

- Atleter er mennesker, og vi har følelser og sjæl. Vær derfor opmærksom og betænksom på de beskeder, I sender, og de ord, I bruger.

- I tænker måske, at det forsvinder, ikke bliver set eller læst, men det er ikke altid tilfældet. Du ved aldrig, hvad der foregår i en anden person liv. Denne besked går ud til alle, skriver Beckie.

Opslaget er delt og kommenteret i massevis på det sociale medie, og en af de personer, som har tilkendegivet sin støtte, har en ganske særlig forbindelse til episoden.

Den svenske landsholdskeeper Hedvig Lindahl tog ikke kun straffesparket. Hun har også taget sig tid til at komme med et råd.

- Meld det til politiet. Den besked er ikke i orden. Det vat et godt straffespark, lyder opfordringen og opmuntringen.

Den 23-årige mand har eftersigende henvendt sig Jens Stage med en besked, der lød: Superligaen - 17. jul. 2019 - kl. 08:59 Erkender angreb på Stages lejlighed: I Aarhus straffes forrædere

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere