Fischer krydser fingre for debut

Stortalentet fra Ajax står bagest i køen til spilletid i aftenens landskamp mod Tyrkiet

Viktor Fischer drømmer  om debut i aften. (Foto: Lars Poulsen)
Viktor Fischer drømmer om debut i aften. (Foto: Lars Poulsen)

ISTANBUL (ekstrabladet.dk): Han er uden sammenligning det varmeste navn i dansk fodbold i disse dage.

Men trods sin status som dobbelt målscorer i sin ligadebut for Ajax i weekenden - og den efterfølgende - historiske - kåring som rundens bedste spiller, så skal Viktor Fischer ikke sætte næsen op efter spilletid i aftenens landskamp mod Tyrkiet.

Se også: Fornem hæder til komet-Fischer

Det fastslår Morten Olsen, der har meddelt, at angrebstalentet 'står bagest i køen'.

Den udmelding får dog ikke Fischer til at opgive drømmen om karrierens første A-landskamp.

- Jeg har forhåbninger, men ingen forventinger, om at spille, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

Se også: Fischer: Alt er eksploderet for mig

- Jeg er helt indstillet på, at jeg er med på afbud, men jeg vil selvfølgelig forsøge at gribe chancen, hvis jeg får muligheden, siger Fischer, der trods alt kan lune sig ved den kendsgerning, at Olsen har været noget uklar i sine udmeldinger.

Han har nemlig også luftet muligheden for, at samtlige 16 markspillere kommer på græs undervejs i Istanbul.

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk onsdag fra klokken 20...

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen