Åge overrasket over dårlige straffespark: - Vi har gode skytter

Det var skuffede, men også stolte danske spillere, der udtalte sig efter kampen

Det kunne lige så godt have været Danmark, der skulle spille VM-kvartfinale, men det blev Kroatien, der trak det længste strå, da det hele skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.

Kasper Schmeichel var ellers en mur, der først pillede et straffespark i den forlængede spilletid og siden to i straffesparkskonkurrencen.

Se også: Kæmpe drama og straffenedtur sendte Danmark ud

Lige lidt hjalp det dog, da Danmark selv brændte tre spark - Christian Eriksen, Lasse Schöne og Nicolai Jørgensen var de uheldige skytter.

- Vi leverer en god holdpræstation, og jeg synes, vi er det bedste hold. Men vi ryger desværre ud på trods af, at Schmeichel står en fantastisk kamp. Vi er stolte af vores indsats, og vi har kæmpet for hinanden. Jeg har sagt til drengene, at vi skal være stolte af vores præstation, og vi ryger ud med den mindst mulige margin, sagde Åge Hareide til DR efter kampen.

Derudover undrede landstræneren sig over de dårlige straffespark, da han mener, at vi har gode skytter som Eriksen og Nicolai Jørgensen.

Pisse heldigt mål
Danmark målscorer blev Mathias 'Zanka' Jørgensen, der scorede det hurtigste VM-mål nogensinde for Danmark. Et mål han selv kalder 'pisse heldigt.'

Han var også utrolig stolt af præstationen, og havde den samme følelse af, at Danmark havde overtaget i kampen.

Der var også plads til at sende store roser i retning af Kasper Schmeichel til skyerne, der reddede det straffespark, som Zanka blev nødt til at lave i den forlængede spilletid.

Åge Hareide var skuffet over de danske straffespark. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide var skuffet over de danske straffespark. Foto: Lars Poulsen
 

VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 23:08 Én var verdensklasse - men stjernen over alle floppede

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

75 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere