Åges hovedpine: Skadet Bendtner i kamp mod tiden

Andreas Bjelland og Nicklas Bendtners skader har givet landstræneren noget at spekulere over

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

HELSINGØR (EKSTRA BLADET): Solen skinner fra en skyfri himmel over landsholdets base i Helsingør, og smilene er brede hos både Åge Hareide og Nicklas Bendtner.

Men hos i hvert fald førstnævnte bedrager skinnet en anelse.

For med kun godt to uger til VM-åbningskampen mod Peru i Saransk - og bare fem dage til de sidste fire skal sies fra den aktuelle bruttotrup - kan hverken Andreas Bjelland eller Nicklas Bendtner træne med holdkammeraterne.

Førstnævnte døjer med en lægskade, mens Rosenborg-angriberen i weekenden pådrog sin en lyskenskade. Skader, der betyder, at de begge kæmper for at kunne melde sig klar til mandagens deadline, og at ingen af dem kommer i kamp mod Sverige i Stockholm lørdag.

- Det tror jeg, I kan glemme i forhold til dem begge to. Det er helt sikkert, at hverken Bendtner eller Bjelland spiller på lørdag, fastslår Åge Hareide, som på grund af skaderne først kommer til at træffe den endelige beslutning om hvem, der skal med til Rusland, meget tæt på mandagens deadline.

- Det er en kamp mod tiden. Vi skal træffe en beslutning inden klokken 12 på mandag. Men vi vil også gerne vente så længe, som muligt.  For det er to spillere med stor erfaring, som er gode at have i truppen, og som er gode at have på banen, siger han og fortsætter.

- Vi kommer tilbage fra Stockholm søndag eftermiddag. Så har vi mandagen tilbage til at teste. Den må vi bruge på en fornuftig måde.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Åge Hareide understreger, at hverken Andreas Bjelland, Nicklas Bendtner eller andre kommer med på VM-flyet, hvis de ikke kan træne på fuld kraft.

- Vi vil ikke tage af sted med skadede spillere, for det skaber dårlige træninger. Hvis man skal spille VM, skal man være rigtig fit, understreger han.

Med Andreas Bjelland ude af billedet mod Sverige, skal Simon Kjær have ny makker. Og selv om Hareide roser alle mand, ligner det en startplads til Andreas Christensen.  

- I går (tirsdag, red.) spillede AC med Simon til træning. Det så rigtig godt ud, siger Hareide, der understreger, at der ikke er tid til eksperimenter i de to sidste træningskampe, selvom der vil blive skiftet flittigt ud – i hvert fald mod Sverige.

- Vi kommer til at spille med de stærkest mulige mod Sverige. Alt, hvad der sker nu og i kampene mod Sverige og Mexico, handler om åbningskampen mod Peru, fortæller nordmanden, der stadig er klar til at ændre på sine planer, hvis der er nogen, som imponerer i de kommende dage.

- Vi har en gruppe, hvor alle er brugbare. Men det handler om at vælge de rigtige. Man kan spille sig på hver eneste dag. Vi filmer alle træninger og ser alt, lover Åge Hareide, der i de kommende dage især vil holde øje med, om Bjelland og Bendtner vinder kampen mod uret.

Se også: Argentina har udtaget deres 23 mand til VM

Åge Hareide på træningsbaneni Helsingør. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 29. maj. 2018 - kl. 22:34 Landstræner i modvind: Kollegaer tager afstand fra Hareide

Russiske og engelske fans kolliderer i Marseille i 2016 under EM-slutrunden. Foto: Thanassis Stavrakis/AP VM 2018 - 29. maj. 2018 - kl. 16:50 Fodboldfans slår alarm: Får dødstrusler inden VM

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere