Afslører stjernens magt: Så hård er Messi bag facaden

En række historier om Lionel Messi bidrager til et billede af en spiller, som tilsyneladende har uendelig magt over det argentinske landsholds trup og trænerstab

En russisk kunster har afbillidet Lionel Messi som en konge, men måske er billedet mere realistisk, end man lige skulle tro. Meget tyder nemlig på, at Messi har beføjelser på det argentinske landshold, der er en konge værdig. Foto: Dmitri Lovetsky/AP
En russisk kunster har afbillidet Lionel Messi som en konge, men måske er billedet mere realistisk, end man lige skulle tro. Meget tyder nemlig på, at Messi har beføjelser på det argentinske landshold, der er en konge værdig. Foto: Dmitri Lovetsky/AP

Den argentinske presse har forsøgt at afdække, præcis hvor stor indflydelse Lionel Messi har på det argentinske landshold, og svaret er meget enkelt:

Den er enorm.

Avisen Clarín beretter om to episoder, der har fundet sted i år, som begge demonstrerer Messis tilsyneladende uendelige magt over den argentinske trænerstab. Den ene er venskabskampen mod Spanien i marts, som Argentina tabte 6-1, og den anden er da landsholdet skulle samles i Rusland inden VM.

Skulder-berøring blev for meget
Den første episode fandt sted, da det argentinske mandskab tilbragte nogle dage i Manchester for at forberede sig på to venskabskampe mod henholdsvis Italien og Frankrig.

Under en træning henvendte assistenttræner Sebastián Beccacece sig til Messi, for at give ham en instruktion, og under samtalen imellem de to, rørte Beccacece angiveligt Messis skulder, hvilket han nok ikke skulle have gjort. 

Messi reagerede nemlig ved at tage kontakt til cheftræneren, Jorge Sampaoli, for at sikre sig, at den slags aldrig nogensinde ville ske igen.

Havde indflydelse på argentinsk VM-trup
Den anden episode viser Messis indflydelse, når det drejer sig om udvælgelsen af den argentinske trup.

Ifølge mediet Clarín talte Messi med Sampaoli om at droppe Federico Fazio og Giovani Lo Celso fra holdet, fordi de ifølge Messi begge havde væsentlige svagheder i deres spil.

Resultat af Messis henvendelse blev, at Fazio kun blev skiftet ind i en enkelt halvleg i hele VM-turneringen, imens Lo Celso ikke kom på banen overhovedet.

Messis mislykkede kup
Der lader ikke til at være nogen grænser for, hvad Messi føler at han har ret til at styre på landsholdet. ´

Efter Argentinas 0-3 nederlag til Kroatien i VM-gruppespillet, forsøgte Messi angiveligt - i samarbejde med flere af holdets øvrige spillere - at gennemføre et kup mod Sampaoli, der skulle sikre, at han blev fjernet som træner inden Argentinas derpå kommende kamp mod Nigeria.

Kupforsøget skulle ifølge argentinske medier være blevet planlagt på et møde mellem spillerne umiddelbart efter kampen mod Kroatien.

'Nu: Spillerne er til møde. De anmoder om, at Jorge Sampaoli ikke er træner ved Nigeria-kampen,' skrev en argentinsk journalist på Twitter.

Lionel Messis stjernestatus giver stor indflydelse. Foto: AP.
Lionel Messis stjernestatus giver stor indflydelse. Foto: AP.
 

Men her fandt Messi og hans lumske kumpaner grænsen for, hvor meget de kunne få lov at bestemme over det holdet, for Sampaoli forblev som bekendt argentinsk landstræner i den resterende del af VM-turneringen.

Men grunden til at det ikke lykkedes Messi at afsætte sin træner kan meget vel være økonomisk betinget, og ikke nødvendigvis et udtryk for grænserne for Messis indflydelse på det argentinske landshold.

Det ville nemlig angiveligt medføre en udgift på svimlende 20 millioner dollars, hvis det argentinske fodboldforbund skulle efterleve Messis ønske og fritstille Sampaoli fra sin nuværende kontrakt.

Messi og Argentina tæt på katastrofen: Reddet til allersidst

Argentinske medier slagter Messi og co. efter ydmygelse

Argentinsk kaos: Spillere vil have træner fyret under VM

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri