Annonce:
Annonce:

Australiens træners vilde nej: Tilbudt over 70 mio. kr.

Bret van Marwijk skred fra Saudi-Arabien, selvom oliestaten gav ham et monstertibud. I stedet drog den hollandske jernnæve til Australien og står nu for tredje gang over for Danmark ved en stor slutrunde

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

MOSKVA (Ekstra Bladet): Der findes flere fodboldskoler i Holland.

Den mest berømte er totalfodbolden, som Johan Cruyff om nogen blev symbolet på. Fodbold-ideologen Cruyff fortryllede verden, og selvom Holland ikke vandt VM i 1974 i Vesttyskland, bliver holdet stadig husket.

Det gør det hollandske hold fra VM 2010 ikke. Det forsøger mange hollændere i stedet at glemme.

Nigel de Jongs kung fu-spark i maven på Xabi Alonso i VM-finalen blev symbolet på et hold, der spillede fysisk og kynisk og absolut ikke vandt mange fodboldhjerter.

På bænken sad Bert van Marwijk, og han kan ikke beskyldes for at være elev af Cruyff.

Den hollandske jernnæve er kendt som en pragmatisk (kritikere ville nok sige kynisk) træner, der som det første tænker på hårdt arbejde, som det andet på defensiv struktur, og som det tredje på hårdt arbejde igen.

Annonce:

Van Marwijks hollandske landshold bliver blandt andet husket for Nigel de Jongs kung fu-spark i VM-finalen for otte år siden. Foto: Mike Hewitt/FIFA via Getty Images
Van Marwijks hollandske landshold bliver blandt andet husket for Nigel de Jongs kung fu-spark i VM-finalen for otte år siden. Foto: Mike Hewitt/FIFA via Getty Images

Den 66-årige hollænder havde i 70’erne og 80’erne en lang og langtfra spektakulær karriere i hollandsk fodbold, der toppede, da han i 1975 fik sin eneste landskamp for Oranje.

Som træner er det blevet til væsentlig flere, og han sad på bænken, da Holland ved VM i 2010 indledte sin færd mod finalen med at besejre Danmark 2-0 i Johannesburg.

Sølvet i Sydafrika blev vundet med lave stilkarakterer, og den slags betyder noget i Holland.

Da hans stjernemandskab to år senere floppede ved EM - blandt andet ved at tabe 0-1 til Danmark - blev presset på ham så stort, at han sagde op.

Ønskede ikke at fortsætte
Bert van Marwijk er konsekvent og principfast. Det har mange spillere igennem tiden fundet ud af, og Saudi-Arabiens fodboldledere gjorde det samme.

Hollænderen kvalificerede landet til VM, men ønskede ikke at fortsætte, fordi fodboldforbundet dels krævede, at han skulle bo i landet, dels afskedigede nogle af trænerne fra hans stab.

Annonce:

- Det er uacceptabelt for mig, sagde van Marwijk, der ifølge australske Daily Telegraph ellers blev lokket med en kontrakt til lidt over 70 mio. kr.

Van Marwijk kvalificerede Saudi-Arabien til VM, men skred fra jobbet. Foto: AP
Van Marwijk kvalificerede Saudi-Arabien til VM, men skred fra jobbet. Foto: AP

Så meget betaler Australien ham ikke, men landet sørgede for, at Bert van Marwijk alligevel kom til VM.

For en uge efter at have kvalificeret Australien til VM meddelte Ange Postecoglou sit stop. Ingen kunne forstå det, men Postecoglou var udkørt, og Australien måtte på desperat trænerjagt.

At valget faldt på van Marwijk er overraskende, for han er på mange måder sin forgængers modpol. Postecoglou ønskede en form for fodbold, der afspejlede Australiens identitet.

Han blev kendt for sin modige (og indimellem overmodige) offensive fodbold, men det er ikke det udtryk, The Socceroos har ved VM i Rusland.

Og da Bert van Marwijk i starten af året blev præsenteret som ny landstræner, gjorde han det på pressekonferencen klart, at det var nye tider.

Annonce:

Det hollandske temperament kogte på sidelinjen, da Australien fik et VAR-straffespark dømt imod sig mod Frankrig. Foto: Toru Hanai/Ritzau Scanpix
Det hollandske temperament kogte på sidelinjen, da Australien fik et VAR-straffespark dømt imod sig mod Frankrig. Foto: Toru Hanai/Ritzau Scanpix

Han sagde mere eller mindre direkte, at han ikke ville være lige så naiv som Postecoglou og ikke ville give australierne publikumsvenlig, offensiv fodbold for enhver pris.

Derefter kom han med en længere udredning om, hvordan Australien skulle spille under ham, og den blev afsluttet noget syrligt:

- Men jeg er ikke så sikker på, at I forstår, hvad jeg mener, når jeg taler om min måde at spille fodbold på …

Australien har tidligere haft hollandske Guus Hiddink som træner, men han er på alle måder anderledes end van Marwijk.

I Australien elskede de ham og kaldte ham ’Aussie Guus’. Van Marwijk blev ved sin præsentation spurgt, om de måtte kalde ham ’Aussie Bert’, eftersom de havde kaldt Hiddink ’Aussie Guus’.

Det nægtede han at svare på. For at lette på stemningen blev van Marwijk spurgt, om han kunne udtale sit efternavn.

- Jeg kommer kun til at sige det denne ene gang, okay. Jeg hedder van Mar-vike.

Bert van Marwijk er meget direkte i sin kommunikation med spillerne. Han forlanger ydmyge spillere, der arbejder stenhårdt. Foto: Luis Acosta/AFP
Bert van Marwijk er meget direkte i sin kommunikation med spillerne. Han forlanger ydmyge spillere, der arbejder stenhårdt. Foto: Luis Acosta/AFP

Det er ikke sådan, man vinder australiernes kærlighed, og van Marwijk kommer heller ikke til at gøre det med fodboldspillet.

Annonce:

Han skal bruge gode resultater, og efter 1-2-nederlaget mod Frankrig er kampen mod Danmark sidste chance. For efter VM stopper han som landstræner i Australien, og Graham Arnold tager over.

Bert van Marwijk har fået knap fem mio. kr. for tjansen som australsk træner, og der er næsten 2,5 mio. kr. mere at hente, hvis han får holdet videre fra gruppen.

Med på bænken som assistent mod Danmark har han i øvrigt sin svigersøn Mark van Bommel.

Han var en midtbanespiller lige efter svigerfars smag og var naturligvis en del af det ikke så mindeværdige hollandske van Marwijk-hold, der for otte år siden var tæt på at vinde VM.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce: