Bendtner klar i spyttet: Ikke i tvivl om VM-chancer

Rosenborg-angriberen føler sig sikker på, at han vil blive blandt Åge Hareides udvalgte til VM i Rusland

Nicklas Bendtner er ikke i tvivl om, at han er en del af det landshold, der skal til VM i Rusland til sommer
Nicklas Bendtner er ikke i tvivl om, at han er en del af det landshold, der skal til VM i Rusland til sommer

I efterårets VM-kvalifikationskampe fik Nicklas Bendtner comeback på det danske landshold efter en god periode i sin norske klub Rosenborg.

Et afbud fra RB Leipzig-angriberen Yussuf Poulsen betød, at Bendtner var tilbage i varmen igen for første gang siden november 2015.

Angriberen er ikke i tvivl om, at han bliver en del af det VM-hold, der skal forsvare Danmarks farver ved VM til sommer.

- Ja, svarer han kontant på det norske medie VGs spørgsmål om, hvorvidt han forventer en plads i VM-truppen.

Siden sit comeback er det blevet til et mål i 135 spilleminutter. Den scoring faldt på et straffespark i 5-1 sejren over Irland i den sidste playoff-kamp.

God konkurrence
Bendtner, der i sidste uge blev rygtet til kinesisk fodbold, glæder sig over konkurrencen på landsholdet, hvor han kæmper med blandt andre Martin Braithwaite, Kasper Dolberg og Viktor Fischer om  en plads på VM-holdet.

- Jeg synes det er dejligt, at vi har god konkurrence på landsholdet. Jo flere gode spillere vi har, jo større er chancen for, at vi kommer videre fra gruppespillet og skaber gode resultater.

Men det er ikke kun i angrebet, at der er mange muligheder. Hele vejen rundt er der konkurrence om pladserne.

- Vi har 25 spillere, hvis ikke flere, som er gode nok til at spille for landsholdet. Og det er bare godt.

Danmark er havnet i VM-pulje C, hvor modstanderne hedder Australien, Peru og Frankrig.

Første kamp spilles 16. juni, hvor modstanderen er det sydamerikanske mandskab Peru.

Se også: Dansk sprinter går glip af semifinale ved indendørs-VM

Se også: Nu rabler det for manager-legende: Hylder sit hold efter ny ydmygelse

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere