Annonce:
Annonce:

Blågul video-lykke: Sverige besejrer Sydkorea

Sverige hentede med lidt videohjælp og et straffespark en fortjent og livsvigtig sejr over Sydkorea før opgørene mod Tyskland og Mexico

Se Ekstra Bladets analyse af kampen her
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Sverige fik en forrygende start på VM-slutrunden med en såre fortjent 1-0 sejr over Sydkorea.

Men det holdt hårdt, og der måtte lidt videohjælp og en kølig straffesparksskytte til at hente de tre point, der kan blive livsvigtige i en gruppe, der også tæller Mexico i medvind og trængte Tyskland.

Fra start stod det klart, at det ville blive et meget fysisk præget opgør, og hvad holdene manglede i brasserblod, leverede de i højintense løb og tacklinger.

Sydkoreanerne startede bedst på Nizhny Novgorod Stadion, hvor svenskerne havde solid støtte fra en stor, gulklædt skare på tribunen, og efterhånden fik deres helte med enkle og robuste midler ædt sig ind i kampen.

Annonce:

Halvlegens helt store chance tilfaldt Marcus Berg, der havde både tid og plads til at sætte indersiden på fra kanten af det lille felt, men måske har forwarden tabt lidt skarphed i sin klubtilværelse i de arabiske emirater, for han afsluttede lige på en sprællende Cho Hyun-woo i målet.

Senere følte Ola Toivonen sig – med urette – snydt for et straffespark, mens Victor Claesson var tæt på med hovedet kort før pausen.

Det blev et meget fysisk slag. Her er det Kim Young-gwon, der tackler Andreas Granqvist. Foto: AP
Det blev et meget fysisk slag. Her er det Kim Young-gwon, der tackler Andreas Granqvist. Foto: AP

Emil Forsberg fik en fin, åben skudchance i starten af anden halvleg men sparkede langt forbi, og kort efter var Cho heldig, da Toivonen headede direkte på ham.

Mens lykkens gudinde glimrede ved sit fravær, trådte kampens videodommere pludselig til. Dommer Joel Aguilar fra El Salvador vinkede i første omgang afværgende, da Kim Min-woo nedlagde Claesson i feltet, men han fik kort efter at vide, at han hellere måtte komme ud til tv-skærmen.

Her kunne han se, at der var ren kontakt, og anfører Andreas Granqvist lagde bolden til rette, slikkede sig længe om munden, luntede roligt mod bolden, fintede Cho til den ene side og lagde køligt bolden ind i den anden.

En fortjent belønning for svenskernes hårdt tilkæmpede overtag.

Resten af kampen blev uskøn, mens skråen blev vendt i spænding ude på tribunen, men de blågule holdt stand mod en modstander helt blottet for offensiv fantasi.

Svenskerne møder lørdag Tyskland, der har ryggen mod muren efter nederlaget til Mexico.

Sydkorea forvirrer Sverige med smart trick inden VM-kamp

Landsholdslæge om Kvist: Vil ikke afvise VM-finalen

Drama i kroatisk VM-lejr: Spiller sendt hjem - nægtede at spille

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: