Brasiliansk selvmålsskurk udsat for racisme og dødstrusler

Midtbanespiller Fernandinho og hans familie har været udsat for racisme efter 1-2-nederlaget til Belgien

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Den brasilianske fodboldspiller Fernandinho fik en uheldig hovedrolle, da de femdobbelte verdensmestre i fredags blev sendt hjem fra VM i Rusland.

Det skete med et nederlag på 1-2 til Belgien i kvartfinalen.

Den 33-årige Manchester City-profil scorede selvmål. Det gav Belgien en 1-0-føring. Senere blev det 2-0. Og selv om Brasilien reducerede, formåede sydamerikanerne ikke at udligne.

Efterfølgende er mørkhudede Fernandinho og en række af spillerens familiemedlemmer blevet udsat for racisme på de sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fernandinho er blandt andet blevet kaldt "abe". Andre brugere på diverse sociale medier har truet med at slå midtbanespilleren ihjel.

'Din mand ødelagde alt'
Rosa Glaucia, spillerens kone, er blevet svinet til på sin profil på Instagram.

- Din mand ødelagde alt, har en bruger blandt andet skrevet.

Til sidst var Fernandinhos mor nødt til at lukke sin profil på Instagram, da tilsviningerne mod sønnen tog til.

Allerede for fire år siden måtte Fernandinho finde sig i en stor mængde kritik i forbindelse med et VM-farvel.

I 2014 blev VM spillet i Brasilien. Værterne indkasserede dengang et smerteligt 1-7-nederlag til Tyskland i semifinalen. I ydmygelsen blev Fernandinho skiftet ud i pausen.

Ved VM i Rusland blev Fernandinho mest brugt som indskiftningsspiller.

Men i kvartfinalen havde Casemiro karantæne. Og derfor startede Fernandinho inde. I det 13. minut scorede han selvmål efter et belgisk hjørnespark.

22 år med nedture: Sådan brød England forbandelsen

Neymar lagt for had overalt: Groteske VM-tal vækker opsigt

Leicester vil bremse Schmeichel-skifte: Her er de brandvarme danske stjerner

Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

Mere fra Ekstra Bladet+

Dem, der i sidste ende betaler regningen for det politiske svigt, er patienterne

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind