Colombianske spillere får også dødstrusler efter VM-exit

To colombianere brændte, da Colombia tabte ottendedelsfinalen til England efter straffesparkskonkurrence

Carlos Bacca tager sig til hovedet efter sit brændte straffespark. Foto: AP
Carlos Bacca tager sig til hovedet efter sit brændte straffespark. Foto: AP

De to colombianske spillere, der brændte straffespark i VM-nederlaget til England, er blevet truet på livet.

Det skriver flere internationale medier, der har set truslerne på de sociale medier, kort efter kampen blev fløjtet af.

Det drejer sig om Mateus Uribe og Carlos Bacca, der begge brændte, da ottendedelsfinalen måtte ud i straffesparkskonkurrence for at blive afgjort.

Inden da havde Colombia sikret sig forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence efter en scoring til 1-1 dybt inde i overtiden af den ordinære spilletid.

Ved stillingen 3-2 til Colombia i straffesparkskonkurrencen brændte Englands Jordan Henderson.

Men da Uribe og Bacca efterfølgende brændte de to colombianske forsøg, kunne Eric Dier sende England i kvartfinalen, da han scorede til 4-3 til England.

Jordan Pickford disker op med en fremragende redning på Carlos Baccas straffespark. Foto: Ritzau Scanpix
Jordan Pickford disker op med en fremragende redning på Carlos Baccas straffespark. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det var mere, end hvad nogle colombianske fans kunne klare.

Ifølge mediet Daily Mail skrev flere på Twitter, at spillerne skulle dø og ikke burde rejse tilbage til Colombia.

Flere har taget klart afstand fra truslerne, der bliver sammenlignet med mordet på den colombianske fodboldspiller Andrés Escobar for 24 år siden.

Escobar scorede selvmål i Colombias kamp mod USA, som holdet endte med at tabe 1-2. Resultatet sendte Colombia hjem fra VM.

Ti dage senere blev Escobar fundet skudt og dræbt i Colombia, angiveligt på grund af selvmålet.

Også Colombias nederlag i åbningskampen mod Japan under dette års VM endte med dødstrusler til Carlos Sánchez, der fik rødt kort i kampen efter tre minutters spil.

Tirsdag kom det frem, at den danske fodboldspiller Nicolai Jørgensen har modtaget dødstrusler på sociale medier, efter han brændte straffespark i Danmarks VM-nederlag til Kroatien i ottendedelsfinalen.

Dansk Boldspil-Union har anmeldt truslerne til politiet.

Stjernen gør tykt grin med sig selv - Umuligt at vise børn VM-jubel
Stines søn svinede landsholdsspiller: Nu ryger lommepengene og telefonen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter