Cornelius bænket i Italien: Sendt ud i kulden af ungt stjerneskud

Andreas Cornelius har det svært i Atalanta. Det er tre måneder siden, at han senest startede inde for Bergamo-klubben, og i de seneste uger har en kun 19-årige afrikaner gjort livet endnu sværere for den tidligere FCK’er

Når Åge Hareide i denne sæson har kigget ud i Europa for at se, hvordan det gik landsholdets angribere, har der ikke været meget at glæde sig over.

I landstrænerens hjemland har Nicklas Bendtner foreløbig haft svært ved at følge op på en flot første sæson i Rosenborg, i Holland er Nicolai Jørgensen end ikke i nærheden af at forsvare sin topscorertitel, og Kasper Dolberg har vist sig ganske menneskelig.

Og så er der Andreas Cornelius. Den tidligere FCK’er fik forud for sæsonen 9-tallet i Atalanta, og der var store forventninger til den store angriber i det norditalienske.

Men som med flere andre danske spillere, der er kommet til Serie A, har fodbold-italiensk for begyndere været et kompliceret fag for Cornelius.

Han har ikke scoret siden begyndelsen af januar, er ikke startet inden siden først i februar og er i de seneste uger fuldstændig havnet i skyggen af et ungt stjerneskud fra Afrika.

doc701sapsiz2uu8zs6df5.jpg
Tre mål og en assist
Musa Barrow indledte sæsonen på Atalantas ungdomshold, hvor han høvlede mål ind.

Bergamo-klubben er berømmet for sit talentarbejde, og den 19-årige gambier er det seneste fine produkt.

Han lavede over et mål i snit på primaveraholdet, og da hverken Andreas Cornelius eller italienske Andrea Petagna kunne score i Serie A, gav træner Gian Piero Gasparini tidligere på foråret den mørke teenager chancen.

Først var det som indskifter, men i de seneste tre opgør har Barrow været med fra start, og fra bænken kunne Cornelius se sin nye konkurrent score for tredje gang, da Bergamo-klubben i sidste weekend spillede 1-1 i Rom mod Lazio.

Barrow har i sine seneste fire kampe lavet tre mål og stået for en assist. Det er det samme, som Cornelius har brugt en sæson på at lave for sin italienske klub.

- Han er mindre teknisk end Petagna og mindre fysisk end Cornelius. Musa er mere en bomber. Han ser målet og sparker hårdt, siger Atalanta-træner Gasparini, som har sammenlignet stjerneskuddet Barrow med Samuel Eto’o.

doc6zxa2cjpnu114ols46ej.jpg
Bundniveauet lige lavt nok
Atalanta har ingen planer om at sælge Barrow allerede til sommer, så selv om han er en anden type end Cornelius, har hans ankomst betydet øget konkurrence til danskeren.

På rygteplan er den unge angriber ellers blevet kædet sammen med store klubber som Inter, Juventus, Tottenham og Dortmund, og hans seneste uger i Serie A vil kun få interessen til at vokse.

Planen i Bergamo er at holde på Barrow en sæson mere og så score den store transferjackpot i sommeren 2019.

Andreas Cornelius har haft en meget blandet sæson.

Der har været gode kampe, men bundniveauet har været lige lavt nok, og da han i starten af marts gjorde status i et længere interview i Tips-Bladet var ’Corners’ egen konklusion, at han hverken var helt inde i varmen eller helt ude i kulden i Atalanta.

- Jeg ligger lidt midt imellem, konstaterede landsholdsangriberen, der trods stigende temperaturer i Norditalien har fået det noget koldere.

Landstræner Åge Hareide har bare fået fem minutters Cornelius-fodbold at forholde sig til de seneste uger.

Det var 22. april, da 25-årige Cornelius erstattede stjerneskuddet Barrow i de sidste minutter af 2-1-sejren over Torino.

Andreas Cornelius' stats de seneste to sæsoner

***

Åges andre angribere

 

Nicolai Jørgensen, Feyenoord

doc6x9m3ynbtso1c05g9ops.jpg
Den 27-årige Feyenoord-profil har ikke kunnet følge op sin imponerende første sæson i Holland, og et misset skifte til Newcastle i vinterens transfervindue ramte også sidste sæsons topscorer hårdt. Først 11. marts scorede han årets første mål. I de seneste uger har pilen dog peget den rette vej. Jørgensen har scoret tre gange – blandt andet i pokalfinalen, da AZ blev besejret 3-0.

Nicolai Jørgensen

Se angriberens første mål i 2018 her:
AP/SNTV: Nicolai Jørgensen scorer for Feyenoord mod Alkmaar 11. marts 2018

Yussuf Poulsen, RB Leipzig

doc6yzhkbmccatii749e0i.jpg
Ingen kan sætte en finger på hans arbejdsiver, men en målmaskine bliver 23-årige Poulsen aldrig. Også i denne sæson har det været småt med mål. Han har fået mange chancer fra start i Bundesliga-klubben og havde midt på efteråret en lille målmæssig opblomstring. Siden har det knebet. I 2018 er det blot blevet til en scoring. Det var i marts, da Hannover blev besejret.

Yussuf Poulsen

Martin Braithwaite, Bordeaux

doc6yxheyv7hu115355u1ak.jpg
Den vestjyske hurtigløber fik ingen lykkelig tid i det nordengelske hos Middlesbrough. Det begyndte ellers fint, men klubben skiftede kort før nytår manager, og danskeren var ikke lige typen, som Tony Pulis ville satse på. 26-årige Braithwaite var bange for at forspilde sin VM-chance og blev lejet ud til Bordeaux. Indtil i weekenden havde han bare scoret én gang for den fransk klub, men lørdag lavede han to mål.

Martin Braithwaite

Nicklas Bendtner, Rosenborg

doc6zs2q4qokkxw7u9pol6.jpg
Den tidligere Arsenal-mand blev topscorer i Eilteserien i sin første sæson i Norge, men noget tyder på, at Rosenborg-angriberen får svært ved at forsvare den titel. 30-årige Bendtner er seks mål efter den tidligere OB’er Marcus Pedersen, der har åbnet sæsonen med otte mål. Nicklas Bendtner står noteret for tre scoringer i april, men har fået en del kritik i starten af sæsonen.

Bendtner

Bendtner med drømmemål:
AP/SNTV: Bendtner scorer drømmemål mod Molde

Kasper Dolberg, Ajax

doc6yb9nj1vepi15wck0kaf.jpg
Knægten fra Voel var en åbenbaring for Ajax i sidste sæson og brød igennem på den internationale stjernehimmel. Desværre er han falmet noget i denne sæson. Rutinerede Klaas-Jan Huntelaar overhalede 20-årige Dolberg, der oven i købet sloges med skader og var ude fra nytår frem til 8. april. Han scorede årets første mål i sæsonens sidste kamp.

Kasper Dolberg

Viktor Fischer, FC København

doc6zt6texrbcle18spdf7.jpg
Konge af København: 'Jeg ser jo også mig selv øverst i hierarkiet'
23-årige Fischer har fundet formen på helt rette tidspunkt. Han skiftede efter en mislykket sæson i Middlesbrough til Mainz, men opholdet i Bundesligaen blev kort og kedeligt. Den kække østjyde var helt ude i kulden, men skiftet til FCK blev hans redning. I den danske hovedstad er han en stjerne, og venstrekanten har scoret syv gange i 2018.

Viktor Fischer

Fischer med en kæk kommentar lige efter derby:

Hele historien om Kvists store nedtur: Fra kaptajn til bænkevarmer

Her er din VM-trup, Åge: Disse spillere skal bringe hæder til Danmark

De afslører fodboldlandsholdet bag facaden: Tinder-profiler og kaos-regime

25 kommentarer
Vis kommentarer