Dansk Boldspil-Union (DBU) har fået en bøde på 20.000 dollar (cirka 127.000 kroner) for danske fodboldtilhængeres opførsel ved VM i Rusland.
Det meddeler Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) søndag ifølge flere nyhedsbureauer.
Ifølge Reuters forklares bøden med tilskueruroligheder samt, at danske fodboldfans skulle have bragt et banner med sexistisk sprog ind på stadion, da Danmark torsdag spillede 1-1 mod Australien i Samara.
Ifølge FIFA skulle danske tilskuere have kastet genstande mod australske fodboldfans, og FIFA meddeler, at de danske fans ikke har overholdt protokollen for reglerne før en kamp.
Ifølge AP handler det om, at danske fans ikke respekterede den australske nationalsang før kampen.
AP skriver, at FIFA benytter sig af elektronisk overvågning på stadioner for at afsløre dårlig opførsel under VM.
Hør en status fra Delaney i den danske landsholdslejr i dag:
Udsat for racistisk hetz efter VM-drama: Landsholdsspiller holdt rørende tale
Tysk indrømmelse efter VM-drama: Det må I undskylde, Sverige